Ekstra Bladet

CAROLINES STØRSTE BEDRIFTER

EN ÆGTE FIGHTER: Sejren i sæsonfinal­en blev endnu et højdepunkt i Caroline Wozniackis imponerend­e karriere. Her er et bud på fem af hendes største præstation­er

-

SINGAPORE ( Ekstra Bladet): Søndagens store turnerings­sejr følger lige efter rangeringe­n som verdens nummer ét, når man kigger ned over Caroline Wozniackis imponerend­e karriere.

Den har budt på en del nedture men mange flere opture. Ekstra Bladet har her samlet en buket af hendes største præstation­er, der ikke bare består af enkelte kampe og turneringe­r, men af fem markante nedslag i hendes karriere, såvel på banen som udenfor. De kan nemlig sagtens påvirke hinanden.

1. SÆSONFINAL­ERNE

Tre stikker ud, og en stikker helt af.

Den sidste er selvsagt bedriften i sidste uge i Singapore, hvor Caroline uddelte æg på stribe, mens hun bankede verdens nummer et, tre, fire og fem, før hun til sidst endelig fik skovlen under superstjer­nen Venus Williams.

Men Caroline Wozniacki har før markeret sig afgørende i sine fem sæsonfinal­er – ikke mindst samme sted for tre år siden, hvor hun efter en vanvittigt spændende semifinale tabte i tredje sæts tiebreak til Serena Williams. Niveauet var dengang meget tæt på at matche dette års.

Og hvem husker ikke krampekamp­en i Doha i 2009, hvor hun lå hjælpeløst rystende på banen, før hun rejste sig og vandt tredje sæt mod Vera Zvonareva? Det var en næsten uvirkelig kraftpræst­ation, der cementered­e hendes ry som fighter.

Året efter tvang hun Kim Clijsters ud i tre sæt i finalen.

DEN FORLØSENDE FØRSTEPLAD­S

11. oktober 2010 er den største mærkedag i Wozniackis karriere. I Beijing besejrede hun tjekkiske Petra Kvitova i tredje runde, og den kamp sendte hende op på verdensran­glistens førsteplad­s. En karrieredr­øm blev opfyldt, og det var en status, hun havde i hele 67 uger. Det har kun otte absolutte stjernespi­llere gjort bedre.

3. GENREJSNIN­GEN EFTER RORYS FARVEL

Det var ikke kun det personlige og følelsesmæ­ssige hammerslag, der ramte Caroline Wozniacki, da brudgommen Rory McIlroy fik kolde fødder og slog op i en tre minutter lang telefonsam­tale, kort efter at bryllupsin­vitationer­ne var sendt ud. Det var også den voldsomme eksponerin­g af bruddet, der tværede hende helt ud.

Tappert ankom hun til French Open i maj 2014 og tabte i første runde til belgiske Yanina Wickmayer, før hun mødte et stopfyldt presserum.

Men så hankede veninden Serena op i hende, og tøseturen til Miami udløste en trodsreakt­ion med ketsjeren. Wozniacki spillede et forrygende efterår med finale mod Serena i New York, kvalificer­ede sig til sæsonfinal­en og rundede året af med et maratonløb.

4. KUZNETSOVA- KAMPENE

Der er nogle modstander­e, der kommer til at definere en spillers karriere mere end andre. For Carolines vedkommend­e udfylder de 14 opgør mod den russiske veteran Svetlana Kuznetsova, der har vundet både French og US Open, et stort kapitel i hendes tennishist­orie.

Hun var verdens nummer fire, da danskeren i 2008 og kort før sin 18- års fødselsdag på græsset i Eastbourne tog sin første top fire- skalp.

Året efter stod hun på den anden side af nettet i fjerde runde i US Open, og den kamp blev på mange måder Wozniackis svendeprøv­e på den store scene. I en velspillet og ultradrama­tiske kamp af nedkæmpede hun verdens nummer seks med 2- 6, 7- 6, 7- 6 og banede sig siden vej til sin første grand slam- finale.

Sidste år ankom hun til samme scene som verdens nummer 74 efter forårets fravær med en brækket ankel og sommerens mislykkede forsøg på at finde formen. Hun vandt med nød og næppe sin første kamp og var nede med 0- 4 mod Kuznetsova i den næste, da hun pludselig trådte ind i banen og fik glød i øjnene. Hun vandt begge sæt med 6- 4, nåede helt frem til semifinale­n og hentede siden to turnerings­sejre i Østen. Den kamp katapulter­ede Caroline Wozniacki tilbage til toppen.

I årets French Open spillede Caroline sin hidtil bedste kamp på grus, da hun i fjerde runde slog den hjemmevant­e grushaj i tre sæt.

5. MARATONLØB­ET

Ikke alle syntes, at det var en god idé. For hvorfor udsætte sin krop for de strabadser midt i en aktiv tenniskarr­iere? Men stædighed er en dyd, og Caroline Wozniacki havde truffet sin beslutning. Hun ville løbe New York Marathon i november 2014. Ingen eksperter havde på forhånd ventet en så hurtig tid som hendes tre timer og 26 minutter.

 ?? FOTO: AP FOTO: YONG TECK LIM/AP FOTO: AP FOTO: ALL OVER PRESS ?? SINGAPORE Troels Christense­n tch@ eb.dk
FOTO: AP FOTO: YONG TECK LIM/AP FOTO: AP FOTO: ALL OVER PRESS SINGAPORE Troels Christense­n tch@ eb.dk
 ?? FOTO: AP FOTO: AP ??
FOTO: AP FOTO: AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark