Løkke foraerer fede ben til ’vennerne’

Lars Løkke er fokuseret på at holde DF taet til kroppen forud for det kommende års mange og tunge forhandlingsrunder om skat, erhverv, finanslov, og forsvarsforlig.

banke Dansk Folkeparti på plads med stokkemetoder, kan han altid håbe på, nogle fede ben gør livet lidt lettere for regeringen og ham selv.

Det var 70 års historie, der blev aendret, da regeringen forleden udnaevnte DFs folketingsmedlem Søren Espersen som ny kommitteret for Hjemmevaernet.

Siden oprettelsen af Hjemmevaernet i 1948 er den centrale stilling i forsvaret altid tilfaldet folketingsmedlemmer fra det største regeringsparti, og det har altid vaeret en socialdemokrat eller venstremand og i en enkelt periode en konservativ politiker. Altså de partier, der i sin tid førte Danmark ind i NATO.

Søren Espersen har Løkke og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen med tilslutning fra K og LA placeret DF på en post, som har langt større symbolsk og vaerdipolitisk betydning, end den syner set udefra.

For en vaerdikriger som Søren Espersen giver jobbet for Hjemmevaernet store muligheder for at placere Dansk Folkeparti i forhold til forsvarets folk. Hjemmevaernet består i dag af knap 16.000 aktive frivillige samt 30.000 i reservestyrken.

Vaernet ledes af en militaer chef som er generalmajor og den kommitterede som civil chef. Begge har meget centrale og synlige roller internt i den store, landsdaekkende hjemmevaernsorganisation. Søren Espersen kommer til at holde flere hundrede taler som Hjemmevaernets civile chef.

valget af Søren Espersen set ud som om, regeringen bare ville tilgodese det største af de borgerlige partier. Fair nok.

Men bag facaden har DF på topplan ikke lagt skjul på, at den post gik de målrettet efter. Kristian Thulesen Dahl har klart sagt til Løkke, at DF forventede at komme i betragtning. Havde Løkke og Hjort udnaevnt en Venstremand, ville DF anse det for en uvenlig handling. Og Løkke er ikke i en position, hvor han kan gøre DF til endnu mere besvaerlige og modvillige, end de er i forvejen.

De sidste år har det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen bestridt posten som kommitteret, men hans fireårige åremålsansaettelse udløb nu. Og regeringen valgte at skifte, som det har vaeret tilfaeldet siden 1980erne, da den centrale stilling som kommitteret overgik fra at vaere et fast job indtil pensionsalderen til at blive besat på åremål.

chef for Hjemmevaernet, den socialdemokratiske modstandsmand og medlem af Danmarks Frihedsråd, Frode Jakobsen sad således på posten i 23 år.

For Dansk Folkeparti er udpegningen af Søren Espersen historisk betydningsfuld, hvilket partiets gruppeformand Peter Skaarup også havde fokus på i sin kommentar. DF er hermed ikke bare et stort parti, men er blevet en del af magten i Danmark. Og selv om Søren Espersen af mange anses for kontroversiel, har ingen kunnet anfaegte hans faglige forudsaetninger som udenrigs- og sikkerhedspolitikker gennem mange år.

Thulesen Dahl kan nu bryste sig af, at partiet sidder på to helt centrale poster, hver på deres måde meget synlige og historisk tunge, nemlig formandsposten i Folketinget og i Hjemmevaernet.

blev formand for Folketinget var i høj grad Lars Løkkes indsats. Han foreslog hende på et tidspunkt, hvor flertallet ikke var sikret. Liberal Alliance mente således, de selv kunne stille med en formandskandidat, men den pløkkede S-gruppeformand Henrik Sass Larsen helt ned. Selv om S havde peget på Helle Thorning til formandsposten, ville partiet langt hellere se Pia Kjaersgaard på den post, end at LA skulle prøve at spille smarte ved at placere egen kandidat (Mette Bock blev naevnt).

Derfor blev Pia Kjaersgaard valgt – Sordfører Nicolai Wammen har siden sagt, at de er godt tilfredse med hende på posten – og uanset hvem der vinder et kommende valg, har Pia en paen chance for at kunne fortaette.

giver det sig selv. Vinder de røde, kommer Mette Frederiksen til at betale en pris for at få DFs støtte i det daglige parlamentariske arbejde, som med en socialdemokratisk et-parti-regering kan blive besvaerligt nok. Og Pia Kjaersgaard selv virker som en formand, der både har kraefter og lyst til at fortsaette en halv snes år laengere på posten.

For Søren Espersen er jobbet som kommitteret ikke bare en vigtig vaerdiog forsvarspolitisk mulighed. Han modtager også en fed hyre. Lønnen er på 620.000 kr. plus 117.500 i åremålstillaeg plus et pensionsbidrag på 17 pct. Da Espersen fortsaetter som folketingsmedlem, sker der dog en ’lønafkortning’ hvilket vil sige, han må klare sig for 368.300 kr. plus pension. Hertil kommer bil med chauffør, som han dog skal dele med generalen.

I modsaetning til hvad de fleste tror om Borgen, er jobbet i Hjemmevaernet et af de få fede ben, folketingsmedlemmerne kan score ved siden af deres folketingsløn. Eneste andre poster med guld i er jobbet som statsrevisor. De får hver omkring 320.000 kr. årligt.

Regeringsmagten er mere vaerd end posten i Hjemmevaernet

udpegningen af Espersen også klare signaler. I Venstres folketingsgruppe går flere medlemmer rundt og mugger ret højlydt over, det ikke blev dem, der fik posten i Hjemmevaernet. Hvor meget skal Venstre efterhånden betale til DF for støtten?

Men den slags gider statsministeren ikke høre på. Både han og Claus Hjort er mest fokuseret på at holde DF taet til kroppen forud for det kommende års mange og tunge forhandlingsrunder om skat, erhverv, finanslov, forsvarsforlig og en stribe andre store emner, hvor regeringen skal have DF med, hvis de vil skaffe flertal.

er bekymringen over det politisk parløb mellem S og DF taget til. Løkke holder selv stadig flere møder med Thulesen Dahl, og ministrene har fået besked på, de skal knuge DFs ordførere taet til kroppen med masser af portvin og slesk tale.

Med Espersen i Hjemmevaernet og Pia Kjaersgaard i formandsstolen håber regeringen at investere så meget i DF, at det blå samarbejde kan baere igennem til valgdagen og gerne derefter.

Set i det lys er ’salget’ af hjemmevaerns-posten til DF til at leve med.

det om regeringsmagten, og den er trods 70 års historie langt mere vaerd end posten i Hjemmevaernet.