DAGPENGE-DAEKNINGEN RASLER NED
DANSKE ARBEJDERE TIL GRIN: Stop udhulingen af arbejdsløshedsdagpengene, tordner 3F og FOA
Danske lønmodtagere, der år efter år har betalt til deres a-kasse, må kigge langt efter en anstaendig økonomisk kompensation, hvis de bliver arbejdsløse.
Mister en typisk LO-arbejder i dag sit arbejde, bliver han spist af med et dagpengebeløb, der kun med lodder og trisser daekker halvdelen af hans løn. Det er milevidt fra de 90 procent, som fortsat er udgangspunktet i dagpengesystemet .
– Politikerne gambler med det danske dagpengesystem, der er grundpillen i den velfungerende flexicurity-model og dermed nøglen til konkurrenceevne og vaekst, siger Per Christensen, formand for 3F.
Katastrofal udhuling
Den katastrofale udhuling af dagpengene får nu 3F og FOA, der organiserer langt over 400.000 medlemmer, til at gå sammen i en kampagne, hvor de kraever, at politikerne saetter penge af på finansloven for 2018 til et løft i dagpengeniveauet.
– Smertegraensen for, hvor lavt man kan saenke dagpengesatsen, er nået. Skaeres der yderligere, truer man hele den velfungerende danske model, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Det er flere årtiers systematisk, politisk undergravning af dagpengenes daekningsgrad, der nu får de to fagforbund til at råbe vagt i gevaer.
Årlig beskaering
I 1990 besluttede Folketinget, at dagpengene skal følge lønnen på LO-området, men i samme åndedraet blev det vedtaget, at der hvert år skal skaeres 0,3 procentpoint af den årlige regulering til at finansiere den såkaldte satsreguleringspulje.
Det betyder, at forskellen mellem løn og dagpenge år efter år bare er vokset og vokset, så en typisk LO-arbejder i dag blot modtager 53,6 procent af lønnen mod 62,8 pct. i 1994.
For funktionaererne ser det endnu vaerre ud. Ifølge beregninger fra 3F får en ledig funktionaer i dag blot sølle 37,8 pct. af sin løn, hvis hun mister sit arbejde.
Men udhulingen af dagpengene er langtfra slut. Tvaertimod.
Nedturen fortsaetter
I forbindelse med skattereformen fra 2012 besluttede den socialdemokratiske S-RSF-regering således med støtte fra Venstre og de konservative, at dagpengene skal beskaeres yderligere i perioden 2016 til 2023.
Det betyder, at daekningsgraden i 2025 vil vaere faldet med yderligere godt 7,5 pct. svarende til knap 16.600 kr. på årsplan. Eller sagt med andre ord: De ledige må vinke farvel til naesten en hel måneds dagpenge sammenlignet med i dag.
– De foruroligende kendsgerninger er, at dagpengenes daekning i forhold til løn står til at blive yderligere forringet de kommende år. Politikerne skal vaere klar over, at udhulingen af dagpengenes
en politisk besluttet mindre-regulering står daekningsgraden til at vaerdi kan ende med at give økonomisk bagslag for staten. For dagpengesystemet er en forsikringsordning, hvor medlemmerne selv finansierer en stor del af udgifterne, siger Per Christensen.
Krav om større tryghed
Sker der ikke noget, vil det efter al sandsynlighed få konsekvenser ved naeste overenskomstfornyelse.
– I sidste ende kan det føre til overenskomstkrav om større tryghed i ansaettelsen. I andre lande baerer virksomhederne en langt større del af omkostningerne, når medarbejdere afskediges. Den vej vil vi nødig gå i 3F. Jeg håber, at vi kan tale politikerne til fornuft. Men på et tidspunkt bliver vi nødt til at se på vores alternativer, siger Per Christensen.
Smertegraensen for, hvor lavt man kan saenke dagpengesatsen, er nået Dagpengenes daekning i forhold til løn står til at blive yderligere forringet de kommende år
falde yderligere til 49,5 pct. i 2025. Det svarer til et dagpengeniveau på 201.600 kr. målt i nutidskroner.
svarer faldet i daekningsgraden til en nedgang i dagpengeniveauet på knap 16.600 kr. på årsplan svarende til en reduktion af dagpengene på godt 7,5 pct. eller 1380 kr. pr. måned.