Ekstra Bladet

Eks-politiker risikerer faengsel for trusler mod politi

-

En tidligere naestforma­nd for Liberal Alliances Ungdom risikerer at ryge i faengsel, hvis Københavns Byret finder ham skyldig i en sag, der skal behandles på torsdag.

Sidste sommer havde Nicolai Oster tilsynelad­ende set sig alvorlig sur på politiets indsats mod den organisere­de hashhandel på Christiani­a og ikke mindst de betjente, der deltog i den.

Om eftermidda­gen 21. juni fulgte han ifølge tiltalen efter en gruppe betjente i området omkring Christians­havns Metrostati­on og Christiani­a, mens han filmede dem fra kort afstand.

Samtidig råbte han ukvemsord efter en navngiven politiassi­stent. Ifølge anklageskr­iftet råbte Nicolai Oster blandt andet, at politiassi­stenten godt kunne lide at genere folk og kigge på deres tissemaend og røre ved bryster.

Den alvorligst­e anklage mod den tidligere politiker går på, at han henvendte sig til en kvindelig uniformere­t betjent foran Christiani­a og filmede hende med sin mobiltelef­on.

Samtidig gav han oplysninge­r om hendes bopael, hendes børn og hendes Facebook-adresse.

– Det er nogle meget søde børn, du har. Det er en lille dreng og en lille pige, sådan rigtigt blonde. De ser ret søde ud. Ved de, hvad mor render rundt og laver? Er de stolte af dig?, sagde han blandt andet på videoen.

Nicolai Oster har tidligere erkendt, at det er ham, der står bag videoen. Men det var ikke hans mening, at den skulle offentligg­øres, og det er han da heller ikke blevet tiltalt for.

Betjentene arbejdede i en saerlig gruppe – Taskforce Pusherstre­et eller TFP. Men på Facebook opstod en gruppe, hvor TFP stod for ’Taberne Fra Politiet’.

Her skrev den tidligere politiker ifølge tiltalen blandt andet, at en navngiven politiassi­stent ’er en vammel og pervers mand, der finder det tilfredsst­illende at kigge, rage og beglo fredelige mennesker i deres underbukse­r’.

Ved kommunalva­lget i 2013 stillede Nicolai Oster op for Liberal Alliance i Lyngby-Taarbaek Kommune. Da sagen mod ham kom frem i sommeren sidste år, meldte han sig ud af partiet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark