THORKILD GROSBØLL

Djaevlen var løs i kongeriget, da Taarbaek-praesten i 2003 meldte ud, at hans tro ikke omfattede en ’skabende og opretholdende gud’. Han kunne heller ikke forestille sig ’opstandelse eller et evigt liv’. Chok! Kunne en praest i Folkekirken tillade sig at markedsføre en så ateistisk og nutidsdansk tolkning af de hellige skrifter uden at blotte et svaelg mellem den teologiske forkyndelse og hr. og fru Danmarks barnetro? Nej, fastslog biskoppen over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel. Efter hendes mening var det et angreb på hele folkekirkens bekendelsesgrundlag, og ikke nok med det. Biskoppen fandt, at udgydelserne skabte dyb forvirring og undergravede embedets tillid og agtelse. Thorkild Grosbøll blev suspenderet i tre måneder, så han kunne taenke over, om han mente, hvad han sagde og skrev. Det gjorde han, og året efter frigav biskoppen Thorkild Grosbøll for tjeneste. For resten til stor fortrydelse for Taarbaek Menighedsråd, der gerne ville beholde manden. Debatten blev ikke mindre ophedet af, at Grosbøll ofte optrådte i pressen. Ikke mindst med udtalelsen: ’Gud hører fortiden til. Han er faktisk så gammeldags, at det undrer mig, at moderne mennesker overhovedet kan tro, at han eksisterer. Jeg er rigtig grundig traet af al den tomme snak om mirakler og evigt liv.’ Kirkeministeriet undlod at indkalde praesteretten. En anden biskop blev i stedet sat til at føre skaerpet tilsyn med den djaerve, piberygende ulv i troens fåreflok. Samtidig trak Grosbøll i land, og roen saenkede sig, da han bekraeftede sit praesteløfte og klappede i over for medierne. Efter en kort opblussen af debatten i 2007 valgte Thorkild Grosbøll at gå på pension som 60-årig.