Vi har følt os som nogle bonderøve
SØNDERBORGS REVY-KONGE : – Vi savnede virkelig anerkendelse – men den har vi heldigvis fået i rigt mål senere
Det er slut. Punktum. Prut. Finale. Leif Maibom går ikke på scenen mere i Sønderborg Sommer Revy.
– Vi har nået en alder, hvor vi skal til at trappe ned. Jeg har set for mange kolleger bliver haengende for laenge. Jeg føler, at vi går, mens vi er på toppen. Revyen stortrives kunstnerisk og økonomisk, og vi har fundet de rigtige til at overtage den.
– Men det har da vaeret en stor beslutning, siger Leif Maibom.
Nu er der således kun én større beslutning tilbage i livet.
– Hvor skal I begraves?
– Johnna og jeg er begyndt at tale om det. Hun vil gerne begraves i København. Og jeg vil helst i Sønderborg. Vi er ikke blevet helt enige endnu.
– Det er Henrik og Margrethe om igen, griner Maibom.
Penge på bankbogen
Vi er gået ned ad den lave kaeldertrappe med alle revybillederne på vaeggene og havnet i revydirektørens vinkaelder.
Lad os bare fortsaette ’nedturen’.
– Du er 65 og har vel omkring 12 år tilbage, hvis du skal dø som en gennemsnitlig dansk mand. Er det noget, du taenker på?
– Jeg har regnet efter, om der er penge nok på bankbogen, og det er der heldigvis. Ellers taenker jeg ikke på det. Men jeg aergrer mig da over, at der er faerre år tilbage.
– Jeg har jo stadig masser af energi, selv om jeg går tidligere i seng om aftenen. Samtidig forlader jeg revyen på et tidspunkt, hvor jeg netop gennem mange års erfaring har laert at skabe en god revy.
– Jeg vil gerne indrømme, at Johnna og jeg gennem isaer de første år havde et stort kompleks. Vi følte os som nogle bonderøve i branchen Vi følte os behandlet som røven af fjerde division og manglede anerkendelse fra de andre i branchen.
– Vi kom jo ind fra sidelinjen uden uddannelse og erfaring og oplevede, at vi blev totalt overset af de andre.
Fyldte meget
– Det har faktisk fyldt meget hos os, at vi ikke rigtig blev regnet for noget. I Ekstra Bladet blev jeg ligefrem kaldt en nullitet på side 2.
– Det har heldigvis forandret sig meget gennem årene. Vi føler os virkelige anerkendte nu, og de mange priser og nomineringer er da med til at gøre os stolte og glade. Men sådan var det bestemt ikke i begyndelsen.
Fortryder én ting
– Tilstå nu, hvis der er noget du fortryder i livet.
– Jeg fortryder kun én ting i mit liv: At jeg ikke blev højere. På en god dag er jeg 168 centimeter. Det er ikke meget. Til gengaeld bliver jeg bredere og bredere dag for dag.
– Er der ikke noget om, at små maend har store mindrevaerdskomplekser og endnu større biler og motorcykler?
– Som dreng laerte jeg at spidde de andre med ord. Jeg kunne jo ikke tyre dem med naeverne. Humor blev mit kampredskab.
– Det var vel verbal mobning. Jeg har en Volvo, men motorcykel skal jeg ikke have. Jeg ved sgu ikke, hvad det ligner, når aeldre maend med tykke maver står i deres motorcykeltøj.
Thorleif er udtømt
En af Leif Maiboms helt store succeser på scenen i Sønderborg Sommer Revy er signatur-figuren Thorleif. Nu skal Thorleifs kostume på Sønderborg Museum. Maibom selv bliver dog hjemme.
– Jeg har levet med Thorleif i 34 år. Jeg kan simpelt hen ikke finde på mere om ham og hans problemer med Ragnhild Margrethe.
– Som Thorleif siger om deres aegteskab: Vi er det perfekte par. Jeg vil dø for hende. Og hun vil gerne slå mig ihjel.
– Han har vaeret en dejlig figur. Men han holder ikke laengere. Hvis man ikke kender Thorleif i forvejen, synes man, at han er frygtelig gammeldags.
– Men man må ikke glemme, at han også er meget romantisk anlagt.
– Som han siger: Blomster til fruen giver fugt i fugen.
Druk og hor-holdet
Det har ikke altid vaeret nemt for Leif Maibom at skulle skaelde ud og samtidig arbejde taet sammen med de
Jeg fortryder kun én ting i mit liv: At jeg ikke blev højere. På en god dag er jeg 168 centimeter