I øvrigt mener

at Bingo-Frank Jensen med sit ’Alt det, vi har sammen’ blander scorereplikker ved julefrokoster og valgslogans sammen på en uskøn måde. at når en politiker, der både er folketings- og byrådsmedlem, oplyser, at han sagtens kan klare begge opgaver og indrømmer, at han har meldt afbud til halvdelen af byrådsmøderne og kan følge møderne på sin iPad, er det ansvarsforflygtigelse af vaerste skuffe. Hvordan kan man følge med i et møde på iPad og deltage i en debat uden at deltage i diskussionerne? Man kan tilsyneladende efterhånden ikke få nok og rager til sig, hvor det kan lade sig gøre. Det må vaere derfor, at man efterhånden føler en utrolig stor politikerlede og synes, at de folk, som man er med til at vaelge, kun udfører halvgjort og sjusket arbejde. Det afspejler sig også, når der ansaettes direktører i det offentlige, som jo også er politikernes ansvarsområde. Rettidig omhu er efterhånden en by i Rusland. at angående sexchikane hvad så med skoledrengen Emmanuel Macron og hans 25 år aeldre laererinde? Hun ville have noget kuvøseguf, og Macron er nu praesident i Frankrig. at det at blive voldtaget kan ikke debatteres. Og ikke accepteres. Men sexchikane, hvad er det? Jeg tror, det handler om personen, og hvordan man oplever sig selv. Jeg har aldrig set mig selv som et offer. Går på Broadway i New York. Pludselig mister jeg fodfaeste. Haenger i luften og spraeller. En to meter høj, sort mand har stukket sin arm ind mellem mine ben og løftet mig op. Ser ind i hans øjne. De smiler. Han saetter mig ned og går videre. Jeg er lettere forvirret, men begynder at grine. Jeg er måske hjernedød omkring sexchikane, men tager det faktisk som en kompliment, at de gider mig. Når faedregrupper er gået sammen om at få en våbenhvile i den københavnske bandekrig, skyldes det ifølge Poul Valderslef et ønske om at beskytte deres egne. I debatten om sexchikane advarer Lars M. Tjellesen mod, at vi bliver for ’Amerika-snerpede’.