OP I RØVEN MED
Forfatterne Jens Chr. Grøndahl og Jørgen Leth har udgivet en samtalebog med titlen 'Det er ligesom at skrive et digt'. Via samarbejdet med den amerikanske aflytningstjeneste NSA har Slyngelstuen fået fat i dette afsnit, som blev censureret ud af bogen:
– Taenk, hvis #metoo havde eksisteret, da jeg udgav min erindringsbog med kokkens datter, som jeg kneppede, når det passede mig.
– Ja, en fascinerende tanke – og meget urovaekkende vurderet i et intellektuelt perspektiv.
– Vi er vidne til en moderne heksejagt. Forskraemte pigebørn og følgagtige maend, der forsager glaeden ved at kneppe ...
er vigtig ...
– Så vidt jeg husker, var det rart at kneppe. I hvert fald kokkens datter. Det tror jeg nok, at jeg husker.
– Aldersforskellen giver en vis dynamik, og man må jo sige, at du altid har vaeret med på den vaerste ...
– Ja, det siger du. Men jeg husker nu ikke så meget af det. Jeg vil dog altid insistere på min ret til at insistere.
– Hvor har du ret! Og denne samtale vidner jo også om vores venskabs gave. Det er rent overskud, hvad vi taler om. Ja, sammensmeltning. Ren syntese.
– Der blev jeg lige haegtet af. Vi to har da aldrig kneppet hinanden, vel?
– Nej-nej. Jeg taler om venskabets syntese. Ja, jeg vil måske gå så vidt at tale om venskabets iboende fonetiske syntese. Nå, det var et sidespring.
– Altså, den dér #metoo-kampagne rummer også flere lag. Blandt andre et fonetisk lag. Bare smag på ordet: #metoo. Det rummer en stor klangbund, et maegtigt tonalt overskud. En insisteren i sig selv.
– Og samtidig repraesenterer #metoo en voldsom, ja, naermest mccarthyistisk undertrykkelse af maend. Så jeg insisterer: Op i røven med #metoo!