NYDANMARK Vi gør noget ved problemerne
. RANI ER SKOLELEDER I GHETTOEN: Trods 97 procent tosprogede børn har Søndervangskolen i Aarhus opnået bemaerkelsesvaerdige resultater
I en praesentation af Søndervangskolens udvikling gennem de sidste ni år er der et billede af Titanic, der er ved at synke.
Nogenlunde sådan følte skoleleder Rani Hørlyck det også, da hun overtog ledelsen af skolen, der på det tidspunkt havde base i et af ghetto-områderne i Aarhus.
97 procent af de 326 elever har anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra 20 forskellige lande.
I 2008 havde både elever og laerere tårnhøje fravaersprocenter. Karaktergennemsnittet var faretruende lavt, og det var en kamp at få foraeldre til at engagere sig.
Modstand alle vegne
Rani Hørlycks opgave var at få styr på skolens mange udgifter. Og så skulle hun sørge for, at ghettoens børn fik de muligheder, som deres foraeldre måske ikke havde. De skulle gøres klar til videreuddannelse. De skulle laere at tage ansvar for deres eget liv og for det samfund, de er en del af.
– Jeg mødte naesten dagligt udtryk som ’det kan vi ikke med vores børn’. Eller ’du får aldrig vores foraeldre til at møde op’. På et tidspunkt havde jeg hørt nok på det, og så gjorde vi noget ved det, siger Rani Hørlyck.
– Når kun fem foraeldre møder op til foraeldremøde i en klasse på mellemtrinnet, kan det taenkes, at mødet skulle afvikles på en anden måde, forklarer Rani Hørlyck.
Trods de mange tosprogede kan Rani Hørlyck og skolens 42 laerere dokumentere, at de har skabt resultater. Skolen tyvstartede som heldagsskole for ti år siden.
Fravaeret faldt
Karaktergennemsnittet i afgangsfagene – de bundne prøvefag som dansk, matematik og engelsk – har vaeret konstant stigende fra 2008 og er gået fra 3,42 dengang til 6,5 i 2017, så det nu ligger lige under landsgennemsnittet.
Elevfravaeret er faldet fra 21,7 dage om året til 10,66 sidste år. Og laererne er gået fra 31,32 sygedage i 2008 til 11,30 i 2017.
Analfabeter kan også hjaelpe
Metoden er blandt andet at få foraeldrene mere på banen, fortaeller skolelederen. Også selv om de måske er analfabeter eller ikke umiddelbart synes at kunne byde ind.
– Alle kan bidrage med noget. Og selv om nogen måske siger, at de ikke kan hjaelpe børnene med deres lektier, så må jeg fortaelle dem, at det kan de godt. De kan lave gode rammer. Lave en kop te. De kan snakke med deres børn, forklarer Rani Hørlyck.
Desuden forsøger skolen at undgå at slå folk oven i hovedet. Det er ikke skolens opgave. Der bruges derfor ikke ’skaelde-ud-samtaler’. De kaldes i stedet ’laeringssamtaler’ mellem skole og hjem.
– Det har aldrig vaeret børnene eller deres foraeldre, der har vaeret problemet. Vores børn er hverken dummere eller klogere end andre steder, siger Rani Hørlyck.
326 elever har anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra 20 forskellige lande
Kniber med danske børn
Trods de gode resultater kniber det med at få etnisk danske familier til at lade deres børn indskrive.
– Vi kaemper med, at mange er bekymrede for antallet af tosprogede.