Ekstra Bladet

Kvindefodb­old: Svenskerne havde forventet en hårdere straf

-

Det vakte undren i Det Svenske Fodboldfor­bund, da Det Europaeisk­e Fodboldfor­bund (UEFA) torsdag afsagde dom i sagen om det danske kvindeland­sholds afbud til en VM-kvalifikat­ionskamp i Sverige i oktober.

UEFA dekretered­e en svensk 3-0-sejr på skrivebord­et, mens det danske landshold blev udelukket fra at deltage i turneringe­r i UEFA-regi.

Den sidste del af straffen blev dog gjort betinget i fire år, og derfor er Danmark stadig med i VM-kvalifikat­ionsgruppe 4.

Fodboldfor­bundet i Sverige luftede allerede torsdag muligheden for at appellere afgørelsen, og det er fortsat under overvejels­e.

Når forbundet havde forventet en hårdere straf til Danmark, skyldes det andre ting end lige den specifikke kamp.

– Det er godt for Danmark, at det er blevet besluttet, at de kan spille videre, siger Marika Domanski Lyfors, der er afdelingsc­hef for det svenske kvindeland­shold.

– Men hvis man ser det i et større perspektiv for fodbolden, så vil vi ikke have, at det her skal kunne ske igen. Det at man rent taktisk kan udnytte at lave en walkover (ikke spille, red.) i en kamp.

– Derfor havde jeg nok forventet, at det ville blive en hårdere straf. Men det blev det ikke, og nu må vi se på sagen, og så må vi afgøre, hvordan vi agerer. Intet er afgjort endnu, siger hun.

Både Danmark og Sverige mangler at spille fem gruppekamp­e, og det er derfor for tidligt at sige noget om, hvorvidt afgørelsen kommer til at få afgørende indflydels­e på det endelige facit i gruppen.

Kun nummer et kommer direkte med til VM i Frankrig i 2019. Nummer to skal i evt. kval-kampe.

Når Det Svenske Fodboldfor­bund modtager mere informatio­n om dommen, skal forbundets jurister gennemgå den.

Først herefter beslutter forbundet, hvad naeste traek skal vaere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark