DEN STORE BENKRIG HAR
Mens der er dømt smalhals i kommunerne, bliver politikernes vellønnede bijobberi stadig omfangsrigt
Det er et spil, hvor rutine og taktiske evner om noget er den tungeste valuta.
Hele natten har der udspillet sig en krig på landets rådhuse om de indbringende poster, der kan forvandle en jaevn lokalpolitisk karriere til en saerdeles indbringende en af slagsen. Og gevinsterne har aldrig vaeret større, viser nye tal.
De seneste ti år er er vaerdien af de enkelte ben steget med over 9000 kroner i gennemsnit, viser en analyse fra den liberale taenketank Cepos.
Samlet er politikernes indtaegter ved disse udenomsaktiviteter steget med 64 procent til 37 millioner kroner om året i samme periode. Laeg dertil de lønnede udvalgsposter på rådhusene, som også fordeles i nattens mulm og mørke.
Poster går til de rutinerede
Det rette pokerfjaes under den såkaldte konstituering kan altså vise sig ganske indbringende i form af gode ben.
Det rette pokerfjaes kan altså vise sig ganske indbringende
– Der kan ikke blive noget til alle. Men de drevne ved, hvad de skal gå efter. De ved, hvad der er økonomisk interessant. Og det er ikke en bestyrelsespost, der giver en julefrokost, forklarer en tidligere politiker med indgående kendskab til spillet om ben og poster uden at ville stå frem ved navn.
Benkrigen er en del af det politiske spil, som de fleste folkevalgte helst ser foregå uden for offentlighedens opmaerksomhed. Kønt er det ikke. Isaer fordi posterne ofte fordeles efter, hvem der har siddet laengst i byrådet og af taktiske hensyn i konstitueringsforhandlingerne snarere end faglig kunnen, påpeger et overvaeldende antal kommunalpolitikere i Cepos-analysen.
Vågnede for sent
Tommelfingerreglen i kampen om benene er, at alt er til salg. Men visse uskrevne regler hersker dog hist og her. Taberen i dysten om borgmesterkontoret kan nemlig i reglen regne med mindst ét fedt ben. Det kunne eksempelvis vaere i kommunens forsyningsselskab – en altid eftertragtet post.
Mens de rutinerede kraefter laegger arm om årsindtaegter til flere hundredtusind kroner, må en del menige byrødder dog tage til takke med den mere beskedne grundløn.
– Da jeg blev valgt, rendte mine kolleger rundt i korridorerne jagtede poster i taxinaevn og renovationsselskaber. Jeg var ikke for smart, først senere opdagede jeg hvorfor, men da var det for sent, fortaeller et tidligere medlem af Borgerrepraesentationen i København.
De fedeste fede: Top ti
København: ............... 2.084.040 kr. Odense: ......................... 1.378.297 kr. Aalborg: ....................... 1.086.560 kr. Horsens: .......................... 954.484 kr. Holstebro: ........................ 907.457 kr. Kolding: ............................. 856.471 kr. Hjørring: ........................... 822.638 kr. Frederiksberg: ................. 806.132 kr. Esbjerg: ............................. 789.194 kr. Randers: ........................... 778.382 kr.
De magre: Bund ti
Allerød: ............................... 84.041 kr. Greve: .................................. 77.045 kr. Faaborg-Midtfyn: ............. 74.160 kr. AErø: ..................................... 73.522 kr. Laesø: ................................... 61.253 kr. Lejre: ................................... 60.250 kr. Samsø: .............................. 50.000 kr. Stevns: ................................. 45.017 kr. Langeland: ................................... 0 kr. Fanø: .............................................. 0 kr.