Silkeborg vinder omstridt omkamp i DBU Pokalen
Superligaklubben Silkeborg IF har for anden gang i år elimineret 2. divisionsklubben HIK i DBU Pokalen.
Med en 3-0-sejr i ordinaer spilletid skulle det denne gang vaere sikkert, at Silkeborg-sejren udløser en billet til turneringens fjerde runde, hvor Lyngby venter.
11. oktober mødtes HIK og Silkeborg ligeledes på Gentofte Stadion, og ved den lejlighed endte en yderst underholdende pokalkamp 3-3 og gik derfor i straffesparkskonkurrence.
Her var Silkeborg staerkest, men efter kampen nedlagde HIK protest, da straffesparkskonkurrencen var afviklet efter ABBA-metoden, hvor et hold starter med at sparke, mens holdene efterfølgende sparker to straffespark i traek.
HIK fik medhold i, at straffesparkene skulle vaere sparket efter det i mange år anvendte format, hvor holdene sparker på skift.
Silkeborg appellerede dommen, men Fodboldens Disciplinaerinstans slog fast, at jyderne igen måtte rejse på tvaers af landet for at spille pokalkamp. En udgift som klubben i øvrigt selv må afholde.
Silkeborg-traener Peter Sørensen havde sat et holdkort, der ikke indikerede en lyst til igen at skulle spille 120 minutter i Gentofte.
Det på papiret noget staerkere Silkeborg-hold dominerede da også kampen igennem.
Heldig returbold
I første halvleg udløste det en friløber til den Brøndbyejede angriber Gustaf Nilsson, men han skød lige på HIK-målmand Esben Madsen.
Også U21-landsholdsspilleren Robert Skov forsøgte sig, men han havde heller ikke mål i støvlerne i første halvleg.
Efter pausen var Gustaf Nilsson igen på spil. Først blev hans forsøg efter et hjørnespark reddet på stregen, og efter en time fremtvang den lange svensker et straffespark, da Mathias Larsen sparkede ham ned.
Robert Skovs forsøg midt i målet blev reddet, men heldigvis for Skov og Silkeborg landede returbolden for hans fødder, og han sendte Silkeborg i front.
Ti minutter senere lukkede Davit Skhirtladze kampen, da han let kunne sende bolden i mål efter Jeppe Okkels’ gode forarbejde på venstrekanten. Senere hamrede Mikkel Vendelbo det sidste søm i HIK-kisten.