DANSKE KNUDSEN
SAMLEBÅNDETS KONGE: Fattig dreng fra København blev chef for 11 millioner mand,
’Først og fremmest Bill Knudsen, derefter Bill Knudsen og så Bill Knudsen.’ Sådan lød listen, da den politiske rådgiver Bernard Baruch i maj 1940 blev spurgt af USA’s praesident, Franklin D. Roosevelt, hvem der burde stå i spidsen for en opbygning af en amerikansk krigsindustri. Roosevelt havde set, at USA naeppe slap for at blive rodet ind i den krig, der var startet i Europa, og han ville gerne have, at landet var forberedt.
Dagen efter fløj William S. Knudsen fra bilbyen Detroit til regeringsbyen Washington, D.C. for at mødes med praesidenten.
’Jeg er ikke soldat. Men jeg ved, at hvis vi kommer i krig, vil sejren alene afhaenge af, at vi kan producere’, sagde den 61-årige mand til Roosevelt.
Ordene blev sagt draevende og med en stadig hørbar dansk accent.
40 år tidligere var han
Jeg ved, at hvis vi kommer i krig, vil sejren alene afhaenge af, at vi kan producere
kommet til New York fra sin fødeby København som en af de titusinder af danskere, der i de år drog til USA for at prøve lykken.
Tjente styrtende
Da praesidenten kaldte, var den fattige københavnerdreng blevet direktør for verdens største bilkoncern, General Motors. Han tjente 300.000 dollars om året – en løn, man ikke fandt tilsvarende uden for Hollywood. Nu ville praesidenten have ham til at stå i spidsen for den amerikanske forsvarskommission og kontoret for produktionsplanlaegning.
Lønnen var en dollar. Knudsen sagde ja.
’Dette land har vaeret godt for mig. Nu vil jeg gerne betale tilbage’, sagde han ifølge bogen ’The Arsenal of Democracy’ af A.J. Baime til sin 20-årige datter, da han overbragte nyheden om den ny stilling til sin familie.
Fnidder og magt
Der gemte sig en magtfuld stilling bag den tørre titel. Knudsen skulle stå i spidsen for hele den amerikanske krigsproduktion – fra uniformsknapper til flyvemaskiner.
Det var ikke nogen let opgave. Han fik et kontor, men der fulgte ingen penge eller magtbeføjelser med. Knudsen måtte traekke på sit store netvaerk for at overtale andre erhvervsledere til at vaere med i planlaegningsarbejdet – og til at overveje, hvordan deres virksomheder kunne hjaelpe med oprustningen. Samtidig måtte han kaempe mod Washington-bureaukrater, der ikke brød sig om at se deres positioner truet af en forretningsmand.
Men Knudsen arbejdede utraetteligt. Det var han vant til, siden han som 21-årig steg af damperen i New York i 1900 med 30 dollars på lommen. Han fik job på storbyens skibsvaerfter og laerte at tale engelsk ved at lytte til kollegaer og folk på gaden ved det usle pensionat, hvor han boede.
Hans fødenavn Signius viste sig hurtigt at vaere ubrugeligt i USA, og han valgte at kalde sig William eller Bill. I 1906 arbejdede han på en cykelfabrik, der fik en stor ordre fra bilfabrikken Ford. Henry Ford fik hurtigt øjnene op for den talentfulde og flittige dansker. Han blev hevet ind på Ford-fabrikkerne, hvor han var med til at udvikle de samlebånd, der revolutionerede industriproduktionen verden over. Da han blev uvenner med Henry Ford i 1921, gik han i stedet til konkurrenten General Motors. Hans organisationstalent og hands-on-ledelse fik banket firmaet op til at vaere verdens største industrivirksomhed.
Topmødet
15. oktober 1940 trådte William Knudsen op på podiet i den største sal på det fornemme hotel Waldorf Astoria i New York City. Han skulle holde det, der viste sig at vaere en af de vigtigste taler i amerikansk historie. I salen sad 500 topledere fra bilfabrikkerne i Detroit, der dengang var verdens absolutte industricentrum. De skulle overtales til at omstille produktionen til krigstider. Krigen kunne virke fjern – men den ville snart ramme, sagde Knudsen. Effekten udeblev ikke. Langt de fleste erhvervsledere var parat til at omstille sig til krigsproduktion. Naturligvis mod at få del i de forsvarskontrakter, der blev langet over skrivebordene med en hastighed på 600 millioner dollars om ugen.
Dette land har vaeret godt for mig. Nu vil jeg gerne betale tilbage Målet var at lave en lavine af krigsmateriel, der kunne kvaele fjenden
William S. Knudsens indsats i spidsen for de øvrige erhvervsledere og krigsproduktionen var overvaeldende. Han stod i spidsen for over 11 millioner arbejdere, og han havde øje for hver en detalje. Målet var at lave en ’lavine af krigsmateriel, der kunne kvaele fjenden’, som Knudsen formulerede det efter krigen.
General i civil
I 1942 blev William Knudsen udnaevnt til generalløjtnant, da hans stilling efter en stribe politiske magtkampe blev