Det syge sygehus

Min mor skal ikke ende i statistikken – den kedelige statistik over patienter, som dør på venteliste. Hvornår er nok nok? Regionsrådsformand Sophie Haestorp Andersen (S) må snart forstå, at det er rigtige mennesker og dyrebare liv, hun ’leger’ med.

Min mor har siden starten af september ventet på en hjerteklap og bypassoperation på Rigshospitalet med alt, hvad det indebaerer af angst, utryghed, nedtrykthed og omvaeltninger i både hendes og vores (pårørendes) liv. Mor er på venteliste. Hun er ikke siden start-september tilset af nogen hjertelaege og har nu fået udsat den planlagte operation i foreløbigt yderligere fem uger. I mellemtiden er hendes tilstand blevet markant vaerre, og hun udviser nu akutte symptomer i form af markant vaeskeophobning, kraftigt tiltagende smerter og trykken for brystet. Hun bliver stadig ikke tilset af en hjertelaege, og et desperat forsøg på at få hende tilset resulterede i et besøg i akutmodtagelsen på Bispebjerg, hvor hun i modtagelsen fik beskeden: ’De (hjerteambulatoriet) skal ikke bestemme, hvad vi skal gøre, og vores laege skal nok vurdere, om du skal tilses af en hjertelaege. Citat slut. Herefter gik man i gang med en ordinaer udredning … mor har ikke behov for udredning. Hvis man laeste journalen, står der klart og tydeligt, at hun har dårligt hjerte og skal have en ny hjerteklap samt en bypass-operation. Enden blev, at vi måtte tage hjem og vente på, at hendes egen laege åbnede for konsultationen, hvor man udstedte vanddrivende medicin og sendte min mor hjem.

Uret tikker, og tiden rinder ud for min mor – alt imens Sofie Haestorp Andersen får implementeret sin platform. Og på mindre end et år er 17 personer døde, mens de stod på ventelisten. Kan det virkelig vaere rigtigt, at vi bare skal vente på, at også vores mor dør, inden hun får den livsnødvendige operation, som kan give hende mange gode år endnu.