Konkreter i politik er kun til besvaer, når det nu først og fremmest handler om at positionere sig selv og sin egen godhed
ALTERNATIVET ER EN
følelse. Konkreter i politik er kun til besvaer, når det nu først og fremmest handler om at positionere sig selv og sin egen godhed.
Senest har vi set det demonstreret ved Niko Grünfelds valg af den indholdstomme, men bekvemme post som kulturborgmester i København frem for den vaegtige, men kraevende post som beskaeftigelses- og integrationsborgmester.
Virkeligheden synes dog i faerd med at indhente Alternativet.
afdaekket, at en ledende medarbejder i Alternativet har fået en skriftlig advarsel. Folketingsmedlemmer mente, at den pågaeldende medarbejder havde en uprofessionel og seksualiseret optraeden over for underordnede eller partimedlemmer.
I juli sendte fem medarbejdere i Alternativet en mail til partiledelsen, hvori de, ifølge Jyllands-Posten, klagede over en ’kaotisk’ arbejdskultur, en alt Alternativet er forvandlet. Fra ubesudlet til det modsatte. Partiet er en følelse, ja. Men den er set udefra ikke laengere god. Og indefra er den måske endda decideret grim i disse dage.
for ’direkte og jovial’ omgangstone og en ’festkultur’, som i alt for høj grad påvirkede dagligdagen i partiet.
’festkultur’, der fik en pressechef i partiet til at opfordre partifolk til at indsende fotos af deres ’pik i slap tilstand’ til en ’dick-piccollage’, der i forbindelse med kommunalvalget skulle ophaenges på Alternativets stambar, Centralhjørnet, i København.
Og i går blev Uffe Elbaeks spindoktor så fyret. Der er tale om tidligere sekretariatschef Mikkel Nørskov. Samme Nørskov var manden, der sidste år genansatte en medarbejder, der ellers var bortvist på grund af anklager om seksuelt overfald på
en yngre kollega. Sagen fik angiveligt Josephine Fock til at stoppe som gruppeformand.
Nørskov skyldes måske, at partiets gruppeformand, René Gade, i naeste uge kommer med en kulegravning. En redegørelse for alle problemerne i partiet. Nørskov er muligvis blot første mand, der må bøde. Ingen og intet aendrer imidlertid på, at Alternativet er forvandlet. Fra ubesudlet til det modsatte. Partiet er en følelse, ja. Men den er set udefra ikke laengere god. Og indefra er den måske endda decideret grim i disse dage.
Eller som Niels Hansen fra Stevns formulerer det: ’Der er stadig brug for et politisk alternativ. Det er en skam, at det ikke er Alternativet’.