DE UNGE VILDE
The Rolling Stones emmer af virilitet på gamle optagelser
Mick Jagger som sexsymbol for The Rolling Stones i Tivolis Koncertsal i København anno 1965. The Rolling Stones var et forrygende beatorkester, før legenderne blev verdens største rockband, og der senere groede mos på de berømte rullesten.
Det kan man forsikre sig om i selskab med ’On Air’, som samler lømlernes primale optraedener for BBC i karrierens spaede start fra 1963 til 65.
De sørgelige rester af det selvfede The Rolling Stones, der skrabede flere millioner sammen i Parken i oktober, har meget lidt til faelles med den sultne udgave af slaenget, man kan opleve te sig ustyrligt på de britiske radiobølger.
Ekstatiske hvin
Tilsat en herlig omgang flabet uskyld fraeser purunge Mick, Keith, Brian, Bill og Charlie kådt igennem et pragtfuldt repertoire bestående af enkelte egne sange som ’(I Can’t Get No) Satisfaction’ og ’The Last Time’ samt en stribe covers af klenodier fra blandt andre Bobby Womacks og isaer Chuck Berrys kyndige naever.
Kollektionen indeholder 32 sange, hvoraf de otte aldrig tidligere har vaeret udsendt officielt, og lydkvaliteten er overraskende habil, selv om højttalerne uundgåeligt fremstår lidt flossede af og til – i forhold til Parken er ’On Air’ dog ren hi-fi.
Det er naermest punk, når Jagger erklaerer sin kortvarige kaerlighed på Willie Dixons virile blues ’I Just Want to Make Love to You’, der får tøserne til at hvine ekstatisk i radiostudiet, mens The Rolling Stones var det sidste nye skrig.
Tøjlesløs solo
Richards kunne ikke ramme en aeselrøv med en banjo i Parken, men han er traefsikker på en antik version af ’It’s All Over Now’, hvor guitaristens fuldkommen tøjlesløse solo er et radbraekkende elektrochok.
’Around and Around’ forklarer, hvorfor rock’n’roll blev kaldt pigtråd i genrens barndom, og man kunne så sandelig rive sig til blods på The Rolling Stones i årene laenge inden, de blev til rullestolene.
Et frisk pust fra en fjern fortid.
Richards kunne ikke ramme en aeselrøv med en banjo i Parken