Sorg er kaerlighedens pris

’Fortaellingen’ fylder meget i Christian Buschs arbejde.

Den fortaelling, som folk har om sig selv, og som pludselig bliver skrevet om, når de indser, at de er døende – eller mister en af deres naermeste. En del af hans arbejde består i at skabe en ny fortaelling.

Ultimativ meningsløshed

– Sjaelesorg er at hjaelpe et menneske med en ny forståelse, der hvor forståelsen af deres liv er gået i stykker. Jeg synes, at min opgave som praest er at hjaelpe folk med at skabe den virkelige fortaelling, som er blevet deres fortaelling og hjaelpe dem med at skabe sorgens fortaelling, som handler om tabet, siger Christian Busch og uddyber:

– Når vi oplever tabet, så er det ofte, fordi vi har oplevet en staerk kaerlighed. Overordnet sagt: Sorg er kaerlighedens pris. Når vi mister et barn, vil jeg sige, at intensiteten i sorgen handler om intensiteten i kaerligheden til at få et barn. Så man har faktisk oplevet noget kaerlighed. Lige så smertefuldt den opleves, så handler det om kaerlighed.

Det er en vigtig pointe i Christian Buschs arbejde: Grundlaeggende har sorgen rod i kaerlighed. Det gør så ondt, fordi det har vaeret så godt

Og som han ofte siger til folk:

– Hvor ville det vaere forfaerdeligt, hvis du bare kunne traekke på skuldrene. I denne her situation ved du godt, hvad meningen er. Det er nemlig det, du har mistet. Din sorg er rigtig, din sorg er ultimativt set den eneste måde, du kan reagere på nu. Alt andet ville vaere forfaerdeligt. For så var du jo ikke knyttet til det menneske.

Det er en måde at forstå den overvaeldende meningsløshed på.

– Når de siger, at de føler den ultimative meningsløshed, så siger jeg: – Ja, for I ved virkelig, hvad meningen er. Barnet var meningen.