SØN KALDER HAM TABER
JULEHJAELP ET HELT ANDET LIV: Inden Thomas Langs tilvaerelse tog en U-vending for fem år siden, mente han, at enhver var sin egen lykkes smed. Nu ser han anderledes på livet
Thomas Langs 16-årige søn har i perioder haft det dårligt med, at hans far er så haemmet af blandt andet rygog nakkesmerter, at han nu har vaeret hjemmegående i fem år.
– Min søn har da nogle gange kaldt mig for en taber i sin frustration over, at hans far ikke kan passe et arbejde og tjene sine egne penge.
– Men jeg er en vinder, for jeg har ikke opgivet tanken om at vende tilbage på arbejdsmarkedet, selv om jeg er ramt på mit selvvaerd og lever i et dagligt smertehelvede, fastslår han.
Livet slog i mere end én forstand en kolbøtte for 45årige Thomas Lang, da han i marts 2010 blev påkørt bagfra i sin bil. Knap et år senere blev hans tilstand forvaerret, da han fik en skade i forbindelse med genoptraening.
På det tidspunkt var han i gang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, efter at han nogle år i forvejen var blevet fyret som følge af finanskrisen.
– Jeg har, siden jeg blev uddannet i Superbrugsen og senere var leder og butikschef i flere år, altid haft den holdning, at enhver er sin egen lykkes smed.
– Men efter at have set den anden side af medaljen i den seneste håndfuld år ser jeg med andre øjne på mange ting, erkender Thomas Lang, da han tager Ekstra Bladets besøgende med på en social og menneskelig rutsjebanetur i sit lejede raekkehus i udkanten af Viborg.
Har sit fighter-mod
– Før kunne jeg gå på vandet, men nu kaemper jeg en daglig kamp for bare at holde mig oppe ved overfladen og traekke vejret. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen i min situation knaekker over på midten. Det er kun, fordi jeg stadig har mit fighter-mod, at jeg ikke selv er knaekket.
Han gennemførte sin uddannelse som sosu-assistent på smertestillende medicin, men siden november 2012 har han ikke vaeret i stand til andet end at vaere far.
– Jeg fik en psykisk nedtur og led af social angst og panikangst. Det var kun, fordi jeg havde mine børn, at jeg holdt mig i live. Jeg følte mig vaerdiløs, fortaeller han.
– Jeg føler mig mindre vaerd nu end før. Jeg har vaeret vant til at arbejde 45-50 timer om ugen i årevis, og nu føles det flovt og pinligt at sidde her og skulle forsvare sig mod kommentarer om, at det nok bare er, fordi jeg ikke gider arbejde.
Thomas Lang er nu i et ressourceforløb, der medfører, at han modtager 10.900 kroner om måneden fra det offentlige. Oveni kommer tilskud til børnene fra deres mor, som han blev skilt fra i 2010. Hun ser børnene hver anden weekend.
Det hjaelper at vaere åben
Når alle faste udgifter er betalt, har Thomas Lang cirka 5000 kroner til rådighed hver måned.
– Jeg lever et stille og roligt og sobert liv. Nogle vil nok kalde det kedeligt. Men der er jo heller ikke råd til de – Min søn har da nogle gange kaldt mig for en taber i sin frustration over, at hans far ikke kan passe et arbejde og tjene sine egne penge, fortaeller 45-årige Thomas Lang, som er en af de få mandlige ansøgere til julehjaelp, der vil stå frem. store armbevaegelser, og det gør da ondt i hjertet nogle gange, når børnene fortaeller om kammerater, der har vaeret på ferie, fortaeller Thomas Lang, der ikke selv har råd til at give sine børn den slags oplevelser.
– Det er det største afsavn. Jeg er i stedet nødt til at fokusere på naervaer, opmaerksomhed og kaerlighed.
Han har bevidst planlagt, at interviewet med Ekstra Bladet skal foregå, mens børnene ikke er hjemme.
De har det svaert nok i forvejen, siger han og forklarer, hvorfor han som en af de relativt få mandlige ansøgere til en julehjaelpspakke hos Dansk Folkehjaelp står frem og fortaeller åbent om sin svaere situation.
– Der er så mange tabuer i forhold til maend som mig. Mit bedste råd er at vaere åben om behovet for hjaelp. Det gør sgu ondt en gang imellem, og selv en mand kan graede i mørke, men det letter også at vaere åben om sin situation.
– Hjaelpen giver luft til, at jeg kan gøre andre ting for mine børn. Det betyder utrolig meget for dem og for mig, fastslår han.
Før kunne jeg gå på vandet, men nu kaemper jeg en daglig kamp for at holde mig oppe