HAMRENDE HÅRDT FOR BØRNENE
PENGE ER IKKE ALT: Men socialministeren fortryder ikke nedskaeringer
Regeringen jubler over, at over 10.000 flere er kommet i job, efter at kontanthjaelpsloftet ramte de svageste sidste år.
Men for resten er det en fortvivlende nedtur. 62.000 børn er ramt, fordi deres forsørgere får faerre penge.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) følger med i bl.a. Ekstra Bladets og andres juleindsamlinger, men har ingen planer om at aendre kurs:
– Vi tror, vi har sådan et fintmasket socialt net – hvorfor kaster flere og flere sig så over julehjaelpen? – Selvfølgelig har økonomien betydning. At sige, at kontanthjaelpsloftet ikke betyder noget i den sammenhaeng, ville vaere komisk.
– Men når det er sagt, så står jeg selvfølgelig også på mål for kontanthjaelpsloftet og integrationsydelsen. Og det gør jeg, fordi jeg synes, det er vigtigt, at der er forskel på at vaere på kontanthjaelp og i arbejde.
– Men lige nu betaler 62.000 børn så prisen – hvordan tror du, det er for dem?
– Det tror jeg er hamrende hårdt i nogle hjem. Helt sikkert. Selvfølgelig har det en betydning at vaere den i klassen, som ikke får lige så gode julegaver som de andre.
– Men jeg vil også bare samtidig advare imod, at man bruger julegaven som målestok for, hvor god julen er.
– Jeg kan godt se, at der er børn, der lider afsavn. Men jeg bliver også bare nødt til at understrege, at når det handler om børns trivsel, så er økonomisk afsavn ikke det fulde billede for et barn. Og der ER muligheder ude i kommunerne. Hele fripladssystemet og et fantastisk civilsamfund, der står på spring for at hjaelpe.
– Du prioriterer højt at bryde den sociale arv for børn – samtidig kommer der flere fattige børn. Hvordan synes du selv, det går?
– Jamen det jeg måler socialpolitikken op på, er sådan set ikke fattige børn. Det er, om folk er socialt udsatte. Der kan godt vaere socialt udsatte med en lav indkomst. Det anerkender jeg fuldstaendig. Men det er bare for at sige, hvad der er ledetråden for mig.
– Og det betyder også, at vi f.eks. lavede en stor dagtilbuds-aftale på 560 mio. kr. lige før sommerferien, hvor vi lige praecis også kommer ind og tager hånd om udsatte børn.
– Dansk Kvindesamfund sammenligner nogle af nutidens børn med ’Den lille pige med svovlstikkerne’?
(Mai ser vred ud) – Som fryser ihjel på gaden?!
– Mere pointen med, at det fattige barn kigger ind til de rige med alle iPad’erne, skiferierne, de seje frisurer og segboard?
– Den helt grundlaeggende forskel er for mig, at i ’Den lille pige med svovlstikkerne’ er der en meget lille sandsynlighed for, at hun kan ende anderledes med sit liv. Hun fryser jo ihjel udenfor. Jeg synes faktisk, Danmark er kendetegnet ved, at man godt kan bryde gennem den sociale arv.
– Sidste år fik du kritik for at sige til folk på kontanthjaelp, at hvis man skal holde børnefødselsdag, så sparer man op i forvejen ...
– Det er flere år siden, jeg sagde det!!
– Og jeg hører for det stadigvaek. Men saetningen er taget ud af en kontekst, og jeg får naermest isninger ned ad ryggen! Jeg har ikke sagt det på den måde. Avisen.dk skrev i 2015 den rigtige historie om den saetning, og jeg kan kun opfordre interesserede i at google Mercado og Julehjaelp og laese, hvad det var. Jeg har aldrig haft et ønske om at sparke nedad. – Du bliver helt ophidset nu?
– Jeg får det sådan ... helt varmt. Det blev udlagt Marie
Der, hvor vi har set stigningen i hjemløse, er i provinsen
Antoinette-agtigt, at ’hvis de ikke kan få brød, så lad dem spise kage’. Intet ligger mig fjernere.
Der er stadig folk, der skriver til mig og starter med ’Dit dumme svin’ og bruger den saetning. Så skriver jeg tilbage, om jeg lige må sende dem artiklen fra Avisen.dk ... Og når de har laest den, siger de – okay, der er jo slet ikke det, vi har forestillet os.
– Hvordan synes du, medfølelsen er i samfundet for mennesker i social nød?
– Jeg ved fra egne erfaringer, at borgere, samtidig med at de føler sig klemt, også føler sig talt ned til. Ringeagtede og ikke respekterede. – I hvilke sammenhaenge? – I jobcenteret, f.eks.
– Du sagde sidste år, at vi havde brug for at finde ud af, hvad der fungerer på socialområdet. Har vi så fået det?
– Ja, vi arbejder vidensbaseret som aldrig før. Det kan lyde enormt akademisk og tungt. Men i den sidste ende handler det jo om, at når man giver en indsats for en borger, får borgeren noget ud af den.
– Vi fik f.eks. lavet en hjemløsetaelling, hvor vi så en stigning i antallet af hjemløse. Men vi ved jo, at med den rigtige metode og den rigtige indsats – den, der hedder Housing First – dér kan ni ud af ti slippe hjemløsheden.
– Men der er da ikke kommet faerre hjemløse!
– Nej. Men vi kan se, at der, hvor man bruger den virkelig systematisk, nemlig i Odense, hvor man har et taet samarbejde mellem boligselskaber og med de forskellige institutioner som St. Dannesbo, et forsorgshjem, Kirkens Korshaers varmestuer og de andre aktører – dér er det lykkedes at knaekke koden. Der, hvor vi har set stigningen i hjemløse, er i provinsen. Og det er jo bl.a., fordi man ikke har arbejdet med en Housing First-indsats. Derfor har vi også lavet en hjemløseindsats på 154 millioner, hvor vi arbejder på at få Housing First ud til flere.