VI SES PÅ DEN ANDEN SIDE
FARVEL TIL FODBOLDENGLEN: – Det er gået meget staerkt, og det har vaeret svaert, men vi har stået sammen, som vi altid har gjort det, siger Henning Jensens enke, som varmer sig ved anerkendelsen
En fodboldengel er steget til himmels, og nede i Vendsyssel sidder hans familie og taenker på ham med taknemmelighed.
Hans naere, naere familie, der trods stor geografisk spredning altid har gjort meget for stadig at holde sammen.
Det betoner både Henning Jensens enke og datter over for Ekstra Bladet på en dag, hvor de midt mellem sorg og savn henter varme i at følge med i den anerkendelse, der fra naer og fjern skyller ind over den fantastiske fodboldspiller.
Henning Jensen, der optrådte for storklubber som Borussia Mönchengladbach, Real Madrid og Ajax, døde mandag aften 68 år gammel, blot ti dage efter at have fået stillet diagnosen kraeft.
Sygdommen var så fremskreden i nyre og lever, at kemoterapi blev fravalgt og kun smertelindring valgt til.
Et kort forløb
Familien sad omkring ham til det sidste, hustruen Ulla, datteren Susanne og sønnen Michael.
– Det er gået meget staerkt, ja. Det har vaeret svaert, men vi har stået sammen, som vi altid har gjort det. Vi var chokerede, men Henning var også hurtigt afklaret. Sådan var han jo, fortaeller Ulla Jensen.
Hun fortaeller, at parret tilbragte to måneder i sommer på sygehuset, men dengang kunne laegerne ikke stille diagnosen praecist.
– Så vi kom hjem igen, og vi var også på ferie i Spanien. Men pludselig gik det staerkt, og han tabte 30 kilo.
Den stille stjerne
Hun sidder sammen med sine to voksne børn og planlaegger lørdagens bisaettelse i Hammer Kirke ved Hammer Bakker.
– Det var det sted, vi boede i laengst tid, nemlig i ti år, og Henning elskede det.
Men der har også vaeret tid til at følge med i den overvaeldende nyhedsstrøm, dødsfaldet satte i gang.
– Det er voldsomt med al den medieinteresse og alle de mennesker fra udlandet, Tyskland og Spanien, som siger så mange paene ting.
– Man kan ikke vaere i tvivl om, hvor afholdt han var. Alle virker meget berørte. Henning har jo heller aldrig vaeret den, der skabte konflikter
– Han var den stille nordjyde?
– Henning var stille, ja. Men han havde også sine meningers mod. Hans venner i Tyskland og Spanien syntes faktisk, at han var fantastisk, fordi han udtrykte sig så direkte og altid var konkret.
– Journalisterne hadede ham jo for det og kaldte ham ’den tavse dansker’, bemaerker Ulla med et lille strejf af et smil i stemmen.
– Men han var afholdt. Jeg kan huske, at Sepp Piontek sagde til ham, at han var en fantastisk fodboldspiller, men at det vigtigste var, hvilken person han var.
– Hvordan havde han det selv med anerkendelse?
– Jamen, det holdt han jo også for sig selv. Hvis jeg sagde, at ’det var da flot skrevet’, så svarede han bare ’ja, ja’.
– Men han spillede i nogle fantastiske klubber, hvor de alle satte pris på ham. Det kan vi jo også laese i dag. Og selvfølgelig ville det have glaedet ham.
– Sagde han noget i den sidste tid om, hvordan han så tilbage på sit liv?
Man kan ikke vaere i tvivl om, hvor afholdt han var. Alle virker meget berørte
– Nej, men vi har også vaeret gift i 45 år, så det behøvede han ikke.
– Jeg har altid vidst, hvad Henning følte og mente, siger en nu mere berørt Ulla Jensen og overlader telefonen til sin datter.
Stolt over sin far
Susanne, der bor i Valencia og har en rideskole sammen med sin mand, fløj straks til Danmark, da diagnosen blev stillet, før hendes bror Michael, der er i biolog og bor i San Diego, stødte til et par dage senere.
– Han var en superfar, fastslår hun og tilføjer med eftertryk: – Den bedste man kunne ønske sig.
– Vi har haft så mange gode oplevelser sammen. Vi er meget taette alle fire. Far og mor var med os til alt, da vi var børn og unge. Mine ridestaevner og Michaels håndbold, for eksempel. Vi var altid sammen.
– Det har vi også vaeret siden, selv om vi har boet i udlandet. Det har vaeret nemmest at mødes hos os i Spanien, fortaeller hun.
Både i Spanien hos Real Madrid og i Ajax og Borussia Mönchengladbach bliver Henning Jensen nu hyldet på hjemmesiderne for de smukke fodaftryk, han isaer i 70’erne satte som en af Europas bedste angribere.
– Det er dejligt at laese alle de ting om ham. At han blev respekteret så højt, siger datteren.
– Som en veninde skrev til mig: ’Du må virkelig vaere stolt’.
– Og det er jo det, jeg først og fremmest er. ’Jeg er stolt af dig far. Vi ses på den anden side’, siger hun – nu tydeligt berørt – til sin far, der jo gjorde sig fortjent til tilnavnet fodboldengel.
Som sådan lod forfatteren Hans-Jørgen Nielsen ham nemlig svaeve i sin bog i flere lag om venstrefløjskultur og fodbold, ’Fodboldenglen’ fra 1979.
Og i aftes kunne man gennem røret tydeligt maerke, at han for sin familie svaever et sted oppe i den høje himmel over Vendsyssel.
Han spillede i nogle fantastiske klubber, hvor de alle satte pris på ham