LOTTE-RIET

Lotte Grigel sprudlede i dansk kaempesejr over Tunesien – og hun var bestemt ikke den eneste på det danske landshold

OLDENBURG (Ekstra Bladet): Hvad kan man forlange mere? En kaempe sejr over Tunesien, en relativt afslappet dag på baenken, masser af spilletid også til marginalspillerne, tid til at øve sig lidt i 5:1-forsvar og masser af sparede kraefter til kampen mod Brasilien i aften.

Ja, det skulle da lige vaere, at spillere som isaer Lotte Grigel, kaptajn Stine Jørgensen, stregklippen Kathrine Heindahl og i en god periode også den tidligere anfører Line Jørgensen sprudlede og bombede løs, så det var en sand fryd i duellen med ørkenens døtre.

Man kunne i den grad se gnisten i Line Jørgensens øjne, da hun kort før pausen hamrede den sidste bold i aesken til 15-6 via et ordentligt knald og i garnet via stolpen. Hun har vaeret mere eller mindre vaek i 13 måneder med to operationer indbygget, men der bliver sgu godt nok banket rust af for hvert spilleminut, den store bagspiller tiltusker sig.

Og så er der Lotte Grigel, der sprudlede med overblik og i gennembrud, med smarte finter, gevindbolde og hele pivtøjet mod en modstander, der – bevares – var en klasse under dansk standard på en god dag, hvor selv tredjeplaymaker Kristina Kristiansen fik et solidt kvarter til sidst.

Tog sig en slapper

Man kan sige, kampen lignede en sommer i fjernsynet: En genudsendelse! Danmark krøllede tuneserne sammen nogenlunde som skåret efter samme skabelon mod Japan to døgn forinden.

Nordafrikanerne fulgte med til 5-4, men så lukkede Danmark døgnkiosken og holdt på bistert og aggressivt forsvarsspil tuneserne fra fadet i 13 minutter.

Sådan forvandler man 5-4 til 11-4, og så kunne landstraeneren med den rustne røst saette sig ned og gå på en form for Klavspadsering, mens Lars Jørgensen tog resten af halvlegen stående med ansvar for de oratoriske udfoldelser.

Manden fra sydsjaellandske Lov har et paent stykke endnu, før han bare naermer sig russiske Jevgenij Trefilov… Resten af kampen kunne de to maend i blåt såmaend sidde stille og roligt det meste af tiden – den kamp blev lige så kedelig, som man kunne ønske sig.

De lettede smil og de mange omfavnelser var til at få øje på ved pausefløjt og en måltavle, der i orange på sort fortalte om 15-6 og jobbet mere end halvt udført.

Kan stadig tabe det hele

Japans choksejr ved middagstid (!) over Montenegro åbner jo ligesom to scenarier i puljen: Man kan vaelge den ekstremt positive og sige, at Danmark nu igen selv kan afgøre, om holdet skal vinde puljen.

Eller den lidt mindre rosenrøde, og den valgte Lars Jørgensen i optakten til kampen:

At gruppen er mudret til, og risikoen for at drøne helt uden om ottendedelsfinalerne i hvert fald teoretisk er til stede, HVIS Danmark skulle gå hen og tabe til et bovlamt Brasilien i aften.

Det lyder naesten som en umulighed, for der er sgutte meget samba i hofterne hos de samspilsramte sydamerikanere, men omvendt ved vi jo heller aldrig helt, hvor vi har os selv, hinanden og de danske kvinder. I hvert fald dem på håndboldbanen…

Den enorme føring burde endda have vaeret større, for der bliver stadig braendt enorme chancer i kontra og såmaend også mere etableret angrebsspil, men det er sne fra i går, som de siger i Bundesrepublikken.

Nu skal brasserne brasseres, og den opgave kraever naturligvis kraftigere vaerktøj end at pakke Mouna Chebbah og co. sammen, men selvtilliden kan i hvert fald umuligt fejle noget inden kampen.

Så må vi bare håbe, de får noget ordentligt at aede i løbet af onsdagen ude på hotellet ved motorvejen.

Lotte Grigel sprudlede med overblik og i gennembrud, med smarte finter, gevindbolde og hele pivtøjet