I FLYVERSKJUL
EKSPERTER UNDRER SIG: Unionens ledelse får kritik for at gemme si og skubbe mellemledere foran sig for at slippe for ubekvemme spørgsm
– Det er synd, at den slags sager svaekker DBU’s anseelse i en periode, hvor de har alle muligheder for at styrke deres brand og få befolkningens opbakning med to landshold, der praesterer godt.
– Netop i sådan en periode skal man ikke spaende ben for sig selv.
Ordene kommer helt aktuelt fra den erfarne kommunikationsekspert Reinholdt Schultz, direktør hos Mannov.
Men de kunne vel ret beset vaere faldet adskillige gange i årenes løb.
DBU’s kommunikation med omverdenen var nemlig mildt sagt en omdiskuteret størrelse under unionens tidligere ledelse, men i 2014 trådte Claus Bretton-Meyer til som direktør, ansatte en ny kommunikationschef og talte om ’ny åbenhed og transparens’.
Samme Bretton-Meyer meddelte i denne uge til Berlingske, at ’han holdt fri og ikke havde tid til at tale om emnet’, da avisen udbad sig en reaktion på, at direktøren for Antidoping Danmark, Michael Ask, efterlyste DBU-handling i forhold til FIFA’s håndtering af sommerens VM i Rusland.
Skurkerolle
For nylig bebudede DBU’s formand, Jesper Møller, at han ville udtale sig om konflikten med kvindelandsholdet, når der var opnået et forlig.
Hverken han eller direktøren har sat ord på resultatet. Sent i aftes kom der dog en sen udmelding fra Jesper Møller vedrørende OL-udelukkelsen af Rusland.
Ekstra Bladet har bedt et par eksperter vurdere betydningen af DBU-ledelsens manglende lyst til at ytre sig.
– Kigger man samlet på sagerne med DBU i det seneste halve år, der ikke handler om landsholdssejre, har de i nogen grad handlet mere om deres håndtering end om det oprindelige tema, og det er et problem.
– DBU kan vaere i en svaer situation, men man forlaenger og forstørrer krisen, hvis man gemmer sig og giver medierne mulighed for at arbejde videre med problemet og gøre kommunikationen til genstand for diskussion, siger Reinholdt Schultz.
– I forhold til kvindelandsholdet fik DBU en morgengave af UEFA i form af en mild straf. UEFA er DBU’s organisation, så det går begge veje, også i forhold til VM.
– Det kan vaere svaert at udtale sig kritisk uden at komme på kant med folk, de i andre sammenhaenge er afhaengige af, men man må ikke gemme sig. Man må sige det, man kan.
– I en kritisk situation skal ledelsen altid traede frem og understøtte det, virksomheden står for.
– Det er sjaeldent en god idé at saette en mellemleder til det.
– Når man konstant satte Jakob Høyer (kommunikationschef, red.) foran medierne under konflikten, gav man ham en skurkerolle – en ny Lars Berendt – hvor han blev opfattet som arrogant, fordi han gentog det samme og det samme.
– Folk blev simpelt hen traette af ham.
– Han måtte stå på mål for sit bagland, og dermed fik han den rolle, som modparten – Spillerforeningen – ønskede, han skulle have. DBU spillede ham dårligt, mener Reinholdt Schultz.
Kafkask situation
Også Nicolaj Egerod, seniorrådgiver hos Radius Kommunikation, mener, at DBU’s ledelse til enhver tid bør stå frem.
– De får ikke noget ud af at tie stille. Tvaertimod mister de legitimitet.
– Hvis de åbnede munden lidt mere, ville det styrke deres trovaerdighed hos både den brede befolkning og deres samarbejdspartnere.
Han er lidt paf over, at unionen ikke har praefabrikerede svar på spørgsmål om naeste sommers VM-slutrunde.
Hvis de åbnede munden lidt mere, ville det styrke deres trovaerdighed hos både den brede befolkning og deres samarbejdspartnere