I begyndelsen af det 20. århundrede sprøjtede psykiateren Julius Wagner Jauregg malaria direkte ind i blodet på patienter med posttraumatisk stress, demens, sindssyge eller syfilis Bliv ven med din forkølelse
FEBER, KOLDSVED OG SNOT I LANGE BANER Det er fantastisk – din krop er ved at hele sig selv
Vinteren har for mig naesten altid vaeret garant for en enkelt forkølelse eller influenza. I folkeskolen var det super, for det var ensbetydende med fridage og film på sofaen, og selv om symptomerne var ubehagelige, var begejstringen over at vaere alene hjemme en hel dag så stor, at de var lette at abstrahere fra. Med årene gik det over til at blive frustrerende med vinter-sygedagene. Jeg begyndte i stedet at føle, at jeg gik glip af en masse ting med venner, traening og arbejde. I dag er jeg igen klar til at tage imod forkølelse med åbne arme. Kroppen benytter nemlig anledningen til at rydde op, og på sigt er det med til at beskytte mod en raekke alvorligere sygdomme.
JEG BLEV FØRST opmaerksom på fordelene ved forkølelse og influenza, da jeg oplevede, at helbredende teknikker som vand-faste og frugtfaste og brugen af specifikke urter kunne resultere i identiske symptomer. Ligesom en influenza kunne faste kaste mig ud i feber og koldsved, ømme led, traethed og slim, der vaelter ud af naese og lunger. Uanset om det er bakterier, virusser, urter eller vand-faste, der saetter kroppen på helings-arbejde, så munder de alle sammen ud i en mulighed for at fjerne affaldet.
samme metoder, som kroppen bruger til at udrydde bakterier og virusser med, bruges også til at fjerne syge celler som f.eks. kraeftceller og celleaffald. Celleaffald er blandt andet biprodukter fra stofskiftet og ødelagte proteiner. Når skidtet akkumuleres i kroppen, fordi vi med vores livsstil ikke skaber de bedste betingelser for at reparere eller fjerne det, forstyrres basale funktioner i kroppen, og langsomt begynder svaghed og sygdom at melde sig.
SNOT ER GODT.
Kroppen bruger den klaebrige masse til at indfange og udskille bakterier og virusser med, men ligesom tunfiskere med deres kaempenet indfanger andre fisk end tun, så fanger slimen også affaldsstoffer og får dem dirigeret ud af kroppen sammen med bakterierne. Feber er et andet symptom, som vi faktisk skal vaere glade for. En indikator på, at feber saetter gang i noget interessant i kroppen, er illustreret i autistiske børn. Feber-ramte børn med autisme udviser nemlig mindre autistisk adfaerd. Det er et velkendt faenomen, at feber pludselig kan gøre børnene mere kommunikative, mere villige til at raekke ud og mindre tilbagetrukne. At autismen naermest forsvinder på grund af feber, lukker op for, at det ikke udelukkende er et resultat af en uheldig genetisk lodtraekning.
gavner feberen? Autisme er en kompleks sag, som involverer mange faktorer. En af dem findes i hjernen, hvor autister har ringere forbindelse mellem hjerneceller. Det skyldes, at proteiner, som forbinder hjernecellerne, ikke fungerer optimalt. Når feber gør sit indtog, stiger kropstemperaturen drastisk, og varmen kan volde skade på kroppens proteiner. Derfor stimuleres produktionen af såkaldte heat-shock-proteiner, hvis opgave er at beskytte og reparere tilskadekomne proteiner. Når feberen taender for heat-shock-proteinerne, fikser de også proteinerne, der skaber bedre forbindelse mellem hjernecellerne i autister. Og heat-shockproteinerne er gavnlige for os alle, da vi konstant har proteiner i kroppen, som ikke virker optimalt, og kan nyde godt af at blive repareret.
forstod behandlere vaerdien af feber. Hippokrates, som anses for at vaere faderen til moderne laegevidenskab, bed maerke i, at feber havde en beroligende effekt på epileptikere, og krediteres for citatet: ’Giv mig magten til at skabe feber, og jeg vil kurere alle sygdomme’. Siden da var jagten på en teknik til at taende for feber i fuldt sving blandt behandlere. Og mange gik langt for at opnå, hvad Hippokrates mente ville kurere alle sygdomme. I begyndelsen af det 20. århundrede sprøjtede psykiateren Julius Wagner Jauregg malaria direkte ind i blodet på patienter med posttraumatisk stress, demens, sindssyge eller syfilis for at få kroppen til at danne feber. Metoden var naturligvis ikke helt ufarlig, og selv om Jauregg supplerede behandlingen med antimalaria-medicin, døde enkelte patienter. Alligevel blev den såkaldte feberterapi anset som en succes, da antallet af dødsofre var i småtingsafdelingen sammenlignet med antallet af kurerede patienter, og i 1927 modtog han en Nobelpris for sit arbejde med feberterapi. Eksemplet er naturligvis ikke en opfordring til at lege med malaria, men det viser, hvor eftertragtet feber var, fordi behandlerne indså det enorme helingspotentiale, der ligger i hedeturen.
Feberramte børn med autisme udviser nemlig mindre autistisk adfaerd
MÅLET MED TERAPIER som feberterapi og vand-faste er i virkeligheden at taende for kroppens indefrakommende evne til at helbrede sig selv. Feber, sved, rysteture og udskillelse af slim er alt sammen en del af kroppens strategi. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken; kroppen ved bedst selv. Vi skal bare give den lov ved at skabe de rette betingelser. Bakterier og virusser tvinger den til at gå all in på helingsarbejde, uanset om vi har lyst eller ej. Men i