– Hvor tydelige var fundene i det danske studie, og hvad håber I på at opnå?
Der måske kan hjaelpe dig videre. De er alle baseret på den nyeste internationale forskning
JØRN KAALSTAD (VG) DANSK BEARBEJDNING: KLARA HAUBERG HANSEN
Hjaelper massage, yoga, traening eller fysioterapi på bevaegelighed og mobilitet eller som smertelindring for laenden? Her får du en raekke af de nyeste og mest friske videnskabelige undersøgelser. Måske kan noget af det hjaelpe dig af med smerterne i ryggen.
For rygsmerter er en af de mest gaengse grunde til, at vi går til laegen. Hver tiende dansker lever med kroniske smerter i ryggen, og det kan vaere en kamp at komme smerterne til livs. Et australsk studie viser, at aeldre, der døjer med smerter i ryggen, har 13 procent større risiko for at dø tidligt.
Akutte smerter i laenden, også kaldet for lumbago, hekseskud og hold i ryggen, er i de fleste tilfaelde ufarligt, men det er ofte utroligt smertefuldt. Mange vil blive raske igen i løbet af et par dage, men bliver smerterne ved, bør man opsøge sin egen laege.
Det er en myte, at den bedste behandling er at blive liggende i sengen. I dag fortaeller laegevidenskaben, at det vigtigste, du kan gøre, er at holde dig i bevaegelse så meget som muligt – selv om det er smertefuldt. På den måde vil betaendelsestilstanden hurtigere aftage, og smerterne forsvinde igen.
Men det er vanskeligt at få sig en diagnose, når man lider af dårlig ryg og en smertefuld laend. Forskere anslår, at det kun er 15 procent, der får en specifik diagnose hos laegen, mens de resterende 85 procent må tage til takke med en ikke-specifik diagnose som for eksempel lumbago – der direkte oversat blot betyder ’øm laend’.
vaeld af behandlingsmuligheder for rygsmerter: smertestillende og betaendelsesdaempende piller, muskelafslappende medicin, styrke- og bevaegelsestraening, yoga, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur og varmebehandling for at naevne de mest almindelige.
Men ingen af disse behandlingsformer har indtil nu vist sig at vaere bedre end de andre. De fleste, der prøver det af, har alle forskellige oplevelser af, hvilken behandling der virker bedst.
Men der er håb forude. I øjeblikket gennemføres der et spaendende studie i Norge på baggrund af fund fra en dansk forskergruppe.
Danske forskere udførte en undersøgelse, der konkluderede, at behandling med antibiotika kan reducere plagerne hos patienter med langvarige laendesmerter, som har haft diskusprolaps og nu har modic-forandringer (aendringer i ryggens knogler, red.).
Hypotesen er, at disse smerter i enkelte tilfaelde skyldes, at mellem-hvirvelskiven er blevet inficeret med bakterier, og den kan derfor heles med antibiotika. Det norske studie bliver ledet af Forsknings- og Formidlingsenheden ved Oslo Universitetssygehus (FORMI, red.) og Oslo Universitetssygehus Ullevål. Studiet gennemføres i samarbejde med flere andre norske sygehuse, der vil efterprøve de svar, der blev fundet i den danske undersøgelse.
ved, at de cirka 190 deltagere tilfaeldigt udvaelges til enten at modtage en eksperimentel behandling eller en kontrolbehandling. Deltagerne skal alle gennemgå en tabletkur, enten med antibiotika eller placebo i 100 dage. Patienterne ved ikke, hvilke tabletter de får, før studiet er faerdigt, et år efter tabletkuren begyndte.
Deltagerne gennemgår fem kliniske kontroller med blodprøver før, under og efter behandlingen.
– Resultaterne i den danske undersøgelse viste en tydelig fordel ved at bruge antibiotika. Effekten var større end i andre studier med andre konservative behandlingsformer. Men det er vigtigt at efterprøve resultaterne, og vi ved også, at rygpatienter, uafhaengigt af behandling, ofte viser en forbedring i løbet af et år, fortaeller Kjerstin Storheim.