– Er det svaert, eller er det bare sådan, det er?
– Altså, det helt politisk korrekte svar ville vaere, at det er gamet, ikke. Men selvfølgelig er det da hårdt. Det gør ondt, når ens taette veninde og ens lillesøster er ked af det, selvfølgelig gør det det.
– De har jo begge nok kunnet ane, at det var den vej, det gik i forhold til, at andre spillere kunne nå at blive klar. Så på den led var de begge meget godt forberedte på det, og de tog det også paent nok.
– Men alle sidder alligevel og graeder?
– Det tror jeg, alle ville gøre, og det ville jeg i hvert fald selv. Vi vil det jo alle så meget, og hvis man ikke blev ked af sådan en besked, så skal man ikke vaere her. Det synes jeg i hvert fald ikke.
– Så plejer Mulle at sige, hun vandt guld med NFH, og så er hun glad for det …
– Ja, haha. Hun bliver selvfølgelig ramt, men hun er også erfaren og ved, at sådan er gamet bare. Hun må bare videre. Sådan er det.
– Hvad med lillesøster?
– Jeg har simpelt hen så meget respekt for måden, hun har håndteret sin situation på. Hun har bare vaeret PÅ, og alle har rost hende. Hun har bare givet den alt, hvad hun kunne, selv om hun aldrig nåede at komme på banen og er ked af dét. Men hun er taknemmelig for, at hun var med. Jeg synes sgu, hun er sej, og det er ikke sikkert, jeg havde taget det lige gå godt, som hun har gjort.
– Hvornår sagde I farvel?
– I nat da de kørte. Der var nogle, de kunne få et lift med hjem. Det var nok bedre end at blive her og sove, og hvorfor skulle de det. Det ville også have vaeret lidt maerkeligt, og det er nok meget rart bare at komme hjem. Det var hårdt at sige farvel til dem begge. Ret hårdt faktisk. Men det er klart, at det slår ekstra hårdt med ens søster, siger Sarah Iversen.
Vaerelsesmakkeren Sandra Toft er gået gennem tykt og tyndt sammen med Kristina Kristiansen fra før, de som ganske unge drog på
– Gør det ondt, eller er det bare the name of the game?
– Jo, det gør ondt. Det var hårdt at se hende i går aftes, da hun fik beskeden. Sådan tror jeg altid, det vil vaere, når man ser sine veninder vaere kede af det. Men det er jo, som du selv siger, the name of the game, og jeg er her for at vinde VM. Så jeg må videre.
– Klart, men hvad gjorde du i situationen?
– Jeg trøster hende jo og siger, det nok skal gå, selv om det hele var sort. Alle pigerne var inde på vaerelset, og det endte jo også med, at vi sad og hyggede os, inden hun tog afsted. – Tror du hun selv burde sige
flere af den slags oplevelser stop til
med landsholdet?
– Nej, hun skal da bare fortsaette. Det går op og ned, taenker jeg, og vi kender jo alle sammen Mulle. Hvis der er nogen, der har gåpåmod, så er det jo hende. Hun skal bare fortsaette. Hun skal nok komme ovenpå igen.
Sandheden er, at Klavs Bruuns måde at spille håndbold på nok ikke er specielt kombinerbar med Kristina Kristiansen. Landstraeneren forklarer ved ankomsten til hotellet i Magdeburg:
– Jeg snakkede selvfølgelig med spillerne først. Det er aldrig saerlig sjovt at tage drømme fra dem, og det bliver aldrig nogensinde noget, jeg kommer til at holde af. Det var ikke en saerlig sjov aften, men jeg synes, truppen generelt har opført sig enormt professionelt og rationelt, og de kunne måske godt se, at det var det rigtige.
– Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne ville have Stine Bodholt ind. Det har vi arbejdet benhårdt på, og så kom klarmeldingen. Vi ville egentlig gerne have haft hende med mod Rusland, men hun skulle først have aktiveret nogle muskler omkring sit knae. Det tog lidt laengere tid. Men nu er hun klar, siger landstraeneren.
– Det var naturligt, at det var Kristina som tredje playmaker, der skulle hjem. Lotte Grigel og Stine Jørgensen har gjort det rigtig godt, så jeg kunne godt se, at tiden til Kristina begyndte at blive mere og mere minimal, siger Klavs Bruun Jørgensen.
– Så valget faldt på hende!
Hun bliver selvfølgelig ramt, men hun er også erfaren og ved, at sådan er gamet bare. Hun må bare videre. Sådan er det