JUL I BØRNEHAVEN

EN FORTAELLING I 24 AFSNIT (19)

Anders er igen klatret op i børnehavens højeste trae. Simon Emil er graedefaerdig: – Kom ned, Anders. Jeg har kun dig at lege med.

Anders: – Udsigten er fantastisk. Jeg kan se hele verden. Jeg hersker over den. Ingen kan måle sig med mig. Jeg er sikker på, at Lars er misundelig, for den lille fedtklump kan ikke kravle så højt op. Så jeg bliver her.

Søren P. naermer sig. Som sherif er han hele tiden optaget af at holde justits:

– Kom ned. Øjeblikkeligt. Jeg befaler dig at kravle ned og lege. Du skal holde op med at tro, at du er bedre end de andre.

Anders: – Du fedter altid for Lars. Så dig gider jeg ikke høre på.

Frøken Kjaersgaard kommer styrtende:

– Hvad har du gang i, Anders. Du risikerer jo at komme til skade, og så mister jeg mit job som børnehaveleder. Der er altid vrøvl med dig. Hvorfor kan du ikke bare vaere som alle de andre og gøre, som jeg siger?

Anders: – Du kan rende mig. Du er altid så fin på den. Man skulle sgu tro, du var dronning. Pernille S. og Pia O. fra Rød Stue har fnisende fulgt postyret på afstand. Pernille S.: – Lad ham da bare blive oppe i traeet. Ingen gider jo alligevel lege med ham. Tulle og Mette går forbi – arm i arm.

Tulle: – Bare grenen knaekker. Han er kun ude på at skabe opmaerksomhed.

Mette: – Ja, man kan se det på hans øjne. De er helt vilde.

Frøken Kjaersgaard: – Jeg ringer til kommunen. De må få ham ned.