DE KRIMINELLE FÅR
I 40 ÅRS TJENESTE: Efterforsker Allan Juul Laugesen har opklaret flere hundrede forbrydelser for Københavns Politi gennem fire årtier, og nu har han samlet de største sager i en erindringsbog
– Rockere er egentlig ikke vaerre end andre kriminelle. Vi kan faktisk godt saette os ned og tale ordentligt sammen. Men jeg kan godt få en fornemmelse af, at de ser det som en slags katten efter musen. De kan have et glimt i øjet, som taenker de ’det her finder I ikke ud af ’.
– De kan også finde på at sige direkte: ’O.k., denne gang vinder du, men sidste gang fandt du aldrig ud af det’.
– Og sådan er spillet jo. Nogle gange falder hammeren, andre gange slipper de, siger efterforsker Allan Juul Laugesen, Københavns Politi.
– Jeg kan godt finde på at sige: ’O.k., du blev så dømt denne gang. Taenk på alle de tusindkronesedler og damer, du har smidt om dig med de sidste fire år. Så må du lige tage de 12 år i faengsel’.
Tåbelig tavshed
Allan Juul Laugesen smiler for sig selv ved tanken. Lader minderne om de mange sager passere for sit indre blik. Han har opklaret flere hundrede forbrydelser for Københavns Politi de sidste 40 år.
Og nu har han samlet de største sager i en erindringsbog med titlen ’Efterforskeren’.
Som efterforsker kender han sine lus på gangen. Kan gennemskue en løgn. Finde frem til sandheden, når han saetter sig over for en mulig gerningsmand og ser ham dybt i øjnene.
– Hvis en forbryder ikke vil sige noget, er det helt o.k. med mig. Jeg forelaegger ham bare vores beviser. For mig er tavshed det samme som at erkende forbrydelsen.
Isaer i rockermiljøet har Allan Juul Laugesen oplevet, at man ikke vil sige noget om hinanden, men at de fleste gerne vil sige noget om deres egen rolle.
Ingen hjaelp fra miljøerne
– Man fremstår lidt tåbelig, hvis man slet ikke vil sige noget. Men det kan faktisk ofte bunde i en reel frygt for eget liv. Det har vi set mange eksempler på, fortaeller efterforskeren.
I november 2015 blev Københavns Politi kaldt ud til en lejlighed på Frederiksberg, hvor tre unge maend lå draebt i deres senge. Det viste sig hurtigt at vaere en svaer sag med tråde til rocker-bande-miljøet.
– I den sag fik vi ingen hjaelp fra miljøerne. Det var meget kompliceret. Alt skulle løbes op, og selvfølgelig kunne vi det – det tog bare tid. Vi udviklede nogle teknikker, som jeg ikke kan afsløre her, men som vi kan bruge i fremtiden, fortaeller Allan Juul Laugesen ivrigt på drevent jysk.
Han afhørte en masse vidner i den sag, og hans teknik er altid at lade dem taenke sig godt om. Ikke afbryde eller laegge dem ord i munden.
– Nogle havde hørt skud, eller var det måske fyrvaerkeri? Andre kom med forskellige bud på tidspunktet, men til sidst havde vi et samlet billede.
Mens politiet efterforskede sagen om de tre draebte maend, begyndte en haevntørst at forplante sig hos de draebtes venner. Så måtte politiet i gang med at lave forebyggende efterforskning for at forhindre deres haevntogt.
Da politiet fik anholdt dem alle, fik de ro til at efterforske trippel-drabet. Der faldt dom i sagen ved Frederiksberg Ret tidligere i år, men den er siden anket til Østre Landsret.
Stop rockerne
I starten af 80’erne var Allan Juul Laugesen en del af Københavns Politis saerlige enhed med fokus på rockerne. På det tidspunkt var konflikter mellem rockere og bander ikke så stort et problem som i dag.
– Man havde muligheden dengang for at bremse det. Men politikere og andre beslutningstagere sagde, at det bare var motorcykelklubber, så de skulle have lov at vaere her. Det var ikke rettidig omhu i mine øjne. Nu er det løbet af sporet, fordi politikerne ikke tog det alvorligt, mener Allan Juul Laugesen.
Mantraet på forsiden af hans nye biografi er: ’Forbrydere, de skal bare fanges’.
– De må have lavet en risikovurdering, inden de begik forbrydelsen. Hvad er det vaerste, der kan ske, og hvad er det bedste? Så er der ingen grund til at sidde og tude, når de bliver anholdt. Det har jeg ikke meget tilovers for, slår Allan Juul Laugesen fast.
Ofrene er derimod dem, der giver hans arbejde mening.
– Det vigtigste for os er ofrene – de andre er vi sådan set ligeglade med. De har selv valgt tid og sted. Det har ofrene ikke.
– Når vi har opklaret en sag, har jeg altid sørget for at forklare ofrene eller de pårørende lidt om gerningsmandens motiv. At han for eksempel har følt sig tvunget til det, at det ikke er noget personligt mod offeret, og at han ikke kommer efter dem mere. Eller hvad nu forklaringen er. Det giver dem ro på.
Helt blanke
Selv om sympatien er hos offeret og vedkommendes familie, har Allan Juul Laugesen også empati for gerningsmaendenes pårørende:
– Det er jo trist. De mister deres barn, bror eller mand til mange år i faengsel. Flere af dem har aldrig haft en chance. Unge mennesker, som er endt i en situation, de ikke kan finde ud af igen.
Når en gerningsmand så kommer i faengsel og skal afsone, er det ikke noget, der bliver fejret i afdelingen for personfarlig kriminalitet i København. Det er en dag, som så mange andre.
– Jeg er ikke sikker på, man bliver et bedre menneske af at komme i faengsel, men så laver de da ikke kriminalitet så laenge, siger Allan Juul Laugesen tørt og fortsaetter:
– Tit giver jeg de kriminelle en alfaderlig skideballe, og på nogle hjaelper det, mens andre er helt blanke.
Den dedikerede efterforsker runder karrieren af efter nytår.
Det bliver en langsom udfasning, for han kan ikke stoppe fra den ene dag til den anden.
– Drivkraften i mit arbejde hos politiet har altid vaeret at opklare de forbrydelser, hvor der er en udfordring. Hvis nogen siger til mig og mine kollegaer ’den her kan I ikke opklare’. Så svarer vi: ’Skal vi vaedde?’.
Nogle gange falder hammeren, andre gange slipper de For mig er tavshed det samme som at erkende forbrydelsen Det vigtigste for os er ofrene – de andre er vi sådan set ligeglade med
63-årige Allan Juul Laugesen er kriminalassistent ved Københavns Politi, afdeling for personfarlig kriminalitet.
Gift i 23 år – skilt – gift igen.
To voksne sønner af første aegteskab, trillinge-piger på 12 år med nuvaerende hustru.
Kobler af fra sit hektiske liv med jagt, fiskeri og rejser.
Holder desuden tilsyn for Naturstyrelsen på Vestamager, Øresund og Saltholm.
Biografien ’Efterforskeren’ er skrevet af Allan Juul Laugesen i samarbejde med Preben Lund. Bogen udkom sidst i november.