Faldt død om på Valdemar Psilander var gustenbleg og havde mørke øjenhuler – og blev en af verdens mest kendte skuespillere. Han døde kun 33 år gammel
I
Rygterne om Valdemar Psilanders død var staerkt overdrevne. Efter sigende skulle en russisk fan, der var drevet til randen af vanvid på grund af jalousi, have opsøgt den danske verdensstjerne i hans garderobe ude på Nordisk Film i Valby og skudt ham.
I virkeligheden skyldtes den bratte bortgang noget helt andet:
– Der har vaeret vilde historier om, hvad han døde af. Han var 33 år og døde på et hotelvaerelse i Købehavn, men filmforskere har undersøgt det meget nøje, og der er intet, der tyder på selvmord eller en forbrydelse. Han døde åbenbart af et dårligt hjerte. Det kan også vaere slemt nok, siger filmforsker Peter Schepelern.
I dag er navnet Valdemar Psilander naesten gået i glemmebogen, men i seks år – fra 1911 til 1917 – var han ikke bare Danmarks, men hele verdens elskede stjerneskuespiller.
Forført til fordaerv
Valdemar Psilander fik sit store gennembrud på film med det erotiske melodrama ’Ved Faengslets Port’ i 1911.
På det tidspunkt var filmmediet endnu nyt og ikke saerligt anerkendt.
Der har vaeret vilde historier om, hvad han døde af
– Det var rent kommercielt – der var ikke noget, der hed tilskud. Man syntes, at film var en vulgaer og folkelig underholdning. Der var ingen, der talte om kunst i den sammenhaeng, fortaeller Peter Schepelern.
Måske derfor var de film, der blev lavet i 1910’erne meget kulørte og havde dragende titler som ’Vampyrdanserinden’, ’Dødens brud’ og ’Dødsangstens maskespil’.
Valdemar Psilanders gennembrudsfilm, ’Ved Faengslets Port’, blev dog en uhørt stor salgssucces – både i Danmark og de andre lande, som dansk film blev eksporteret til i 1910’erne.
Blev kaldt ’Harrison’
Isaer i Rusland blev de meget begejstrede for den danske skuespiller, der fik navnet ’Harrison’ på de kanter, fordi det originale var for svaert at udtale for russiske tunger.
Valdemar Psilander var tilknyttet Nordisk Film, der på det tidspunkt var det naeststørste filmselskab i verden, kun overgået af et fransk.
Selskabet havde opdaget, at de solgte endnu bedre, hvis de indspillede to slutninger på filmene. Dels en happy end til det vestlige publikum og en sørgelig til Rusland, hvor man foretrak de mere dystre ting.
Filmene havde saftige historier, der ofte handlede om maend fra det paene borgerskab, som kom i kløerne på fristende kvinder, der drev maendene i fordaerv.
– Det var ofte Valdemar Psilander, der spillede de roller. Det var de roller, han blev berømt på. Han var smuk på den måde, som man kunne lide dengang; lidt gustenbleg med mørke øjenhuler. Vi ville sige, at han så dekadent ud – han var ikke en frisk elsker-type, fortaeller filmforskeren om det danske idol.
Det skulle vise sig, at det dramatiske liv, han spillede på det store laerred, også udfoldede sig i hans virkelige liv.
Farligt udspring
I løbet af Valdemar Psilanders kun seks år lange filmkarriere nåede han at indspille 83 spillefilm for Nordisk Film – mange af dem med et eksotisk islaet.
En af dem, ’Sfinksens hemmelighed’ blev optaget i Danmarks Sahara, Råbjerg Mile, hvor man lavede en kulisse forestillende en pyramide, nogle tilfaeldigt placerede palmer og med Valdemar Psilander klaedt ud som flot ørkensheik.
En anden klassiker foregik i manegen.
– I ’Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen’ er han god. Her er han en cirkushestebetvinger, der skal foretage et farligt udspring med den her staerke udstråling af melankoli og dekadence, siger Peter Schepelern.
Den dekadente udstråling var ikke kun til for filmene. Valdemar Psilander havde en livsstil, som kun var et fatamorgana for almindelige danske arbejdsmaend.
I sit bedste indkomst-år tjente skuespilleren 100.000 kroner.
Til sammenligning tjente Danmarks naeststørste mandlige stjerne, Olaf Fønss, på samme tidspunkt kun 14.000 kroner om året. Og Valdemar Psilander var ikke en, der rugede over pengene.
Blod fra tindingen
Rygterne gik om champagnefester og måltider indtaget på duge syet af lutter pengesedler.
Det hed sig, at han altid bestilte tre droscher, når han skulle hjem fra arbejde: en til sin stok, en til sin hat og en til sig selv.
Selv om det lyder som løgnehistorier, er det et faktum, at bankbogen var naesten tom den dag i marts 1917, hvor en ansat på Hotel Bristol fandt liget af stjernen.
Der løb blod fra tindingen.
Hurtigt glemt
Tilsyneladende havde Valdemar Psilander slået hovedet på kanten af vasken, da han faldt om som følge af et hjertestop.
Selv i døden slap rygtemageriet ikke sit yndlingsoffer – historien om den russiske fan med pistolen i garderoben levede lystigt.
Måske var den sat i omløb af Nordisk Film, der stadig havde 20 Psilander-film på hylden, som endnu ikke var kommet op i biograferne.
Nu blev de lanceret som mindefilm og gik over al forventning. Men i dag, 100 år efter sin død, er Valdemar Psilander glemt.
– Det er fordi, hans karriere sluttede så hurtigt. Han fik kun en kort tid på jorden, og hans film er nogle, som kun folk med nørdede interesser ser, understreger Peter Schepelern.
Man syntes, at film var en vulgaer og folkelig underholdning Vi ville sige, at han så dekadent ud – han var ikke en frisk elsker-type Hans film er nogle, som kun folk med nørdede interesser ser