JUL I BØRNEHAVEN
(21) AFSNIT 24 I FORTAELLING EN
Al julepynten på Rød Stue i Christiansborgs børnehave er forsvundet. Både børn og paedagoger forsøger at løse mysteriet. Så lyder der et brag og et vrael.
Frøken Kjaersgaard: – Hvad var det? Det lød voldsomt.
Paedagog 1: – Jeg tror, det kom ude fra legepladsen. Jeg undersøger det straks.
Pia O. og Pernille S. kommer løbende og råber:
– Anders er faldet ned fra traeet, og han sad helt oppe, og han siger slet ikke noget.
Paedagog 1: – ANDERS! SIG NOGET, ANDERS!
– Piger, løb ind efter frøken Kjaersgaard. De andre børn stimler sammen omkring Anders, der nu rører på sig og begynder at graede. Paedagog 1: – Kravlede du nu op igen i traeet, Anders? Anders: – Jeg har ondt oppe i hovedet. Det gør osse ondt i benene, whaaa. Paedagog 1: – Lig stille. Anders: – Jeg sad ... whaaa ... oppe i traeet, og så kom Lars og Tulle og Søren og rystede traeet rigtig meget, og de blev ved hele tiden, og så faldt jeg ned, og det gør smadderondt. Simon Emil: – Jeg så det, og det er synd for Anders. Tulle: – Anders råbte grimme ting og lyvede, og så sagde mig og Lars, at han skulle holde op, og det ville han ikke.
Søren: – Jeg har i hvert fald ikke gjort noget. Jeg er sherif og saetter børn i mit faengsel.
Paedagog 1: – Hvor er Lars? Pia O.: – Han grinede og løb om bag legeskuret med sin drikkedunk.
Frøken Kjaersgaard: – Anders har slået hovedet. Jeg ringer efter hans foraeldre. Han skal på skadestuen.
– Man må håbe, at han nu har fået sig en laerestreg og holder op med at klatre i traeer. (fortsaettes ...)