Ekstra Bladet

PÅ FRI FOD Sommerhus-drabet Sådan blev Jørgen fundet skudt

-

Det var et voldsomt syn, der mødte Michael Hartford, da han søndag formiddag 15. januar 2017 parkerede bilen ved et sommerhus i Odsherred.

Et opkald kort forinden havde sendt ham og en kammerat af sted til det vinterstil­le sommerhus-område i Veddinge Bakker.

Vinduesgla­sset i det lille, gule hus var knust flere steder. Inde i stuen lå den 42-årige Jørgen Lund på ryggen.

Han havde blod i hovedet og var umiddelbar­t livløs.

Bobler i blodet

– Bobler i blodet fra hans mund viste, at han stadig var i live, siger Michael Hartford.

Han fik vendt den store, tunge mand om på siden og kunne straks se, at Jørgen Lund var blevet skudt. Han pakkede et taeppe om ham. Få minutter efter var ambulancen fremme.

– Han er i live. Han skal nok klare den, lød den trøstende melding fra Michael Hartford i telefonen til Jørgen Lunds naere veninde og ekskone, Trine Østergaard.

Jørgen Lund var – viste det sig – aftenen i forvejen i ly af mørket blevet skudt udefra gennem vinduet i det sommerhus, han havde lejet og boede i.

I et halvt døgn havde han ligget på gulvet i sommerhuse­t ude af stand til at slå alarm, før en veninde om søndagen fandt ham bevidstløs. Veninden troede, at Jørgen Lund havde fået taesk. Hun ringede til Trine Østergaard, der slog alarm til 112 og bad sin kaereste, Michael, om at køre af sted til sommerhuse­t.

En tilkaldt laegehelik­opter bragte Jørgen Lund til Rigshospit­alet.

Da jeg nåede frem, lå han i respirator

– Da jeg nåede frem, lå han i respirator. Jeg tog hans hånd, som var iskold, og så vidste jeg, at den var helt gal, og klappen gik ned for mig, siger Trine Østergaard.

Et halvt døgn senere måtte familie og laeger tage den tunge beslutning at slukke for respirator­en.

Drabet i sommerhuse­t er et af årets uopklarede mord. Og et åbent, blødende sår hos dem, der holdt af offeret.

Jørgen Lund var straffet talrige gange for blandt andet berigelses­kriminalit­et, men også for vold. Han tilhørte ikke nogen gruppering, men var sig selv.

Han hverken røg eller drak, men forsynede gavmildt sin krop med steroider og elskede hurtige biler og damer.

Men han var også en mand, der ifølge Trine Østergaard var ekstremt hjaelpsom og havde et bankende hjerte for dyr, ikke mindst hesten Jokke og hans elskede hund, Pain, hvis jordiske rester Lund gemte i en sort urne, der stadig står fremme hos ekskonen.

Hun fortaeller, at den altid meget talende Jørgen Lund aldrig virkede bange for nogen eller noget, men at han altid var på vagt og vågnede ved de mindste lyde.

Men når han rigtig skulle slappe af, skete det gerne foran en skaerm med gamle film, ikke mindst ’Baronessen fra benzintank­en’.

– Den har han set 14 gange, siger ekskonen.

 ?? PRIVATFOTO ?? Likvideret De pårørende håber en dag at få vished om, hvorfor den 42-årige Jørgen Lund blev skudt.
PRIVATFOTO Likvideret De pårørende håber en dag at få vished om, hvorfor den 42-årige Jørgen Lund blev skudt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark