Rovdrift på laererne
Hvis man skal aendre en skolereform radikalt, er det vel logisk, at man kontakter både laerere og elever for at tilstraebe en holdbar og baeredygtig reform. Men sådan blev det ikke.
Det er derfor sygt at forestille sig, at fhv. undervisningsminister Christine Antorini (S) sammen med Dennis Kristensen (FOA) og Michael Ziegler (KL) skulle have aftalt et bureaukratisk komplot for at tvinge landets laerere og elever til at studere laengere dagligt på skolerne for at naerme sig Asiens effektivitetsgrad i undervisning.
Her i Danmark har vi accepteret den slappe holdning, hvor det er muligt for en enkelt elev at sabotere undervisningen til skade for laereren og hele klassen.
Hvorfor frasorterer man ikke hurtigst muligt elever, som saboterer undervisningen, og putter dem i hjaelpeklasser som i Kina, hvor der er et naturligt flow i undervisningen med ’artige’ børn. Men hvem lytter til laererne?
De har alle kvalificeret sig til deres stillinger, men de bliver i den grad udnyttet psykisk til at klare vanskelige og umulige opgaver med fraekke børn og deres foraeldre, som er enormt psykisk belastende for laereren. Det har ikke sin rimelighed. Disse samtaler og diskussioner hører hjemme hos skoleinspektøren. Laereren kan vaere med på sidelinjen. Man driver rovdrift på laererne, som skal klare undervisning og tillaegsproblemer på overtid uden ekstrabetaling.
At lockoute samtlige strejkende laerere i Danmark var menneskeligt utilgiveligt over for både laerere og elevere, der blev taget som gidsel for at opnå en hurtig accept på de nye betingelser. Laererne fortjener en ny formand og en arbejdsdag uden unødig stress.