JEG ER ALDRIG HJEMME PÅ MINE BØRNS FØDSELSDAGE
Når Milas og Viggo har fødselsdag, er farmand aldrig hjemme.
Og der vil gå en del år, før Simon Kjaer kommer til at opleve sine to børns fødselsdage.
Milas fylder år i juni, hvor farmand er på landsholds-opgave. Det samme gentager sig i november, hvor Viggo også er født lige midt i en landsholds-termin.
Altid på farten
Sådan er virkeligheden, når man som landsholds-anfører er vagabond på første klasse. Simon Kjaer er altid på farten. Med Sevilla, hvor efteråret med kampe i Champions League har betydet ekstra rejseaktivitet krydret med udfordringen ved at få familien til at falde til i et nyt land og samtidig laere et nyt sprog. På landsholdet har anføreren også haft et travlt efterår, der har betydet meget fravaer fra familien, fordi Danmark kom ud i to playoffkampe mod Irland for at sikre sig VM-deltagelsen.
– Jeg vil godt erkende, at jeg har det lidt stramt med ikke at vaere sammen med mine børn på deres fødselsdag. Virkeligheden er bare sådan, at der altid er landsholds-samlinger, når de har fødselsdag, forklarer Simon Kjaer.
– Jeg føler mig super-privilegeret, men når du nu spørger til familien, så vil jeg gerne svare aerligt, og så er verden jo bare sådan, at selv i drømmeland er der en skyggeside. Jo mere succes, jo mindre er man hjemme hos dem, man elsker. Det er lidt paradoksalt, men det skal altså ikke lyde, som om jeg hyler, for jeg elsker mit fodboldliv – og mit liv generelt.
Da Simon Kjaer for fire år siden blev far til Milas i dagene op til den famøse VM-kvalifikationskamp mod Armenien i Parken (0-4), rejste han til Sverige for at vaere med til fødslen. Siden tog han retur og var med til ydmygelsen i Parken.
– Det at blive far har ubetinget vaeret den største forandring i mit liv. Det har på mange måder sat livet lidt i relief, forklarer Simon Kjaer og uddyber:
– Da jeg var ung, taenkte jeg ikke så meget over tingene. Jeg kunne komme til traening i sidste øjeblik og smide mig på sofaen, når jeg kom hjem, for at spille Playstation.
– Du finder først rigtig ud af livet, når du får et barn. Fra den dag, vi fik vores første barn, Milas, blev fodbold et arbejde for mig. Det skal ikke forstås negativt. Jeg gør altid mine ting på banen 100 procent. Jeg er altid meget fokuseret på detaljerne, så jeg kan optimere alt for at blive en bedre fodboldspiller. Men når jeg tager hjem fra traening og kamp, taenker jeg ikke på fodbold mere, forklarer Simon Kjaer.
Vil stoppe i tide
I dag er Milas fire og Viggo to. De må ofte undvaere deres far, når han passer sit arbejde ude i fodbold-Europa.
Da han i november var hjemme til landsholds-samlingen i forbindelse med VM-kval-kampene mod Irland, fik han en besked fra sin kone, Elina Gollert, der satte tankerne i gang.
– Min kone skrev, at vores store søn blev ved med at vågne og spørge: ’Hvor er far’. Når jeg laeser den slags, gør det ondt på mig.
– Derfor har jeg taget den beslutning, at hvis jeg ikke braender 100 procent for fodbold, stopper jeg. Det afsavn, du oplever i forhold til dine børn, er hårdt.
Elsker tilvaerelsen
– Jeg klager ikke over mit liv. Slet ikke. Jeg elsker min tilvaerelse, men jeg er meget vaek fra mine børn. Det er faktisk blevet endnu svaerere i hverdagen, fordi de begge går i skole hver dag kl. 916.30.
Når de har fri i weekenden, er jeg som regel vaek, forklarer Simon Kjaer og slår fast:
– Først og fremmest elsker jeg min fodboldkarriere. Jeg lever jo i min drengedrøm om at vaere professionel fodboldspiller. Jeg føler mig på toppen og kan maerke, at jeg er kommet ind i en spillers bedste alder som 28-årig. Jeg spiller for en storklub i verdens bedste liga, hvor vi er videre i Champions League og med i toppen i ligaen, og jeg er anfører for Danmark, hvor vi har spillet os til VM, understreger han.
Jeg elsker min tilvaerelse, men jeg er meget vaek fra mine børn