Eksempel til efterfølgelse

Ekstra Bladet havde for nylig en virkelig sensationel overskrift: ’Holder jul med prostituerede’. Det drejer sig om det norske kronprinsepar, Haakon og Mette-Marit, der igen igen viser deres format og samfundssind ved at tilbringe juleaftensammen med Oslos prostituerede.

Hvabehar, siger man på Amalienborg. Har man hørt magen – men jo, det gør de altså, dem oppe i Oslo.

Det norske kronprinsepar er ikke bange for at maenge sig med almuen. De har indset, og fortsået, at de er det norske folks overhoveder med alt, hvad det medfører.

Kunne man taenke sig noget lignende i Danmark? Nej, vel? Frederik og Mary skulle nok mange gange have sig frabedt at maenge sig med den slags udskud – man er jo kongelig, ikke sandt?

Jeg drager paralleller til det engelske kongehus, der heller ikke er bange for at gribe om naelden en gang imellem – ganske modsat det danske kongehus. Kunne man forestille sig Margrethe i hyggelig samtale med en enlig mor med dårlig økonomi og tre børn i slipstrømmen? Nej, vel?

Alt dette får mig til at taenke på den franske revolution og det, den medførte. De folkevalgte mangler pli og hjerte, skriver Jette Uhlott og naevner de mange hjemløse som eksempel. Det land, jeg bor i nu, er ikke det land, jeg valgte, da jeg kom i 1943. Det land var midt i en krig, som fik ende. Et land, der ville fred.

Et land med mange hjaelpsomme og kaerlige mennesker.

Der er stadig mange hjaelpsomme og kaerlige mennesker. Og så er der de brådne kar. De, der ikke KAN tjene nok eller rettere ’stjaele’ nok. De, der bestemmer at give sig selv højere og højere lønninger. De, der vrider hver en femøre ud af dem, der intet har, og giver sig selv ’frokosttilskud’ og ’blyantspenge’ med mere.

De, der kan bestemme at give sig selv lønforhøjelse igen i morgen, hvis de vil! De er jo 179 – minus nogle få (cirka 15), der hellere vil give end tage, men resten bestemmer, hvad de vil stjaele, hvor meget de vil stjaele, og fra hvem de vil stjaele. Desvaerre er de de helt forkerte, de stjaeler fra. Rigtig

mange – alt for mange – synes, det er o.k.

Tro mig, de, der synes, det er o.k., har ikke prøvet at mangle.

I 1943, midt i krigen, var der mange, der manglede. Og der var mange, der hjalp.

Nu til dags har mange så meget for meget, at de med lukkede øjne giver til det ene og det andet.

Giverne aner ikke, om det lander på rette sted.

Og risikoen for, at det, de giver i god tro, havner i lommer, der er så fyldte, at de løber over, er stor.

Vi har rigtig mange hjemløse lige nu. På grund af de forkerte beslutninger, de

folkevalgte tager.

De folkevalgte gider ikke saette sig ind i, at de skal fordele og ikke stjaele.

De folkevalgte mangler pli. Mangler medmenneskelighed. Mangler hjerte.

De af de folkevalgte, der ikke mangler disse tre vaesentlige ting, ved selv, hvem de er.

I forvirringen og de mange møder med alt for meget mad og drikke taber de livsvaerdier til egoisme og materialisme.

Men det går jo meget godt. For dem!

Der er stadig mange hjaelpsomme og kaerlige mennesker. Og så er der de brådne kar