CYKLING han jo ikke blive
. I9
strup, siger Valgren med et grin og reference til sin aeldste søn, Morten, som er tømrer.
– Jeg har fire børn, som er lige gode og betyder lige meget for mig, så nogle gange bliver det lidt for meget, at det kun er Michael, folk spørger til.
– Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmaerksomhed. Der er nu engang bare langt til cykelløb altid, så det har taget meget tid.
– Men vi har aldrig forkaelet ham. Som sine brødre har han vaeret flaskedreng ved vores købmand her i Østerild, og han måtte for eksempel selv spare op til de karbon-hjul, han ønskede sig – og de var lige så dyre som hans cykel, fortaeller Søren Valgren.
Skal selv yde
– Alle vores børn har laert at gøre en indsats for at klare sig selv. Hvis de ikke selv ydede noget, fik de heller ikke noget af os.
Karbon-hjulene fik i øvrigt ikke Michael Valgren til at vinde mere, hvilket han havde noget svaert ved at forstå. Selv, da resultaterne manglede, troede knaegten på, at han var verdens bedste, siger faderen med et skaevt smil.
– Han havde altid en forklaring på, hvorfor han ikke vandt. Så var der det ene galt, og så var der det andet. Men med tiden er han blevet bedre til at erkende, at han måske selv har begået fejl.
– Det er den største forandring, jeg har bemaerket ud over, at han er blevet en meget bedre cykelrytter.
– Nu ved han det godt selv, når han har begået fejl i et løb Han laerer af sine fejl i dag, og det gør ham kun staerkere, siger Søren Valgren.
– Michael taenker meget over tingene, og det er en vigtig del af sporten. Selv ikke feltets staerkeste rytter kan vinde, hvis han ikke har hovedet med. – Det har Michael. – Han bliver bedre og bedre, og jeg tror, han kan nå meget langt med sin sport.