Miraklet på Ve
I FJENDER FEJREDE JUL SAMMEN: Første Verdenskrig blev ramt af en forunderlig fred i julen 1914. Fjender hoppede op fra skyttegraven og trykkede hånd og udvekslede gaver
Kulden bed i det belgiske og franske landskab i december 1914. I skyttegravene drømte på den ene side franske og engelske og på den anden side tyske soldater sig hjem til julens hygge med familien. De var blevet lovet en kort krig, da de drog til fronten i sensommeren. Nu så det ud til, at de skulle tilbringe år nedgravet i jorden i en desperat kamp mod en fjende, der var lige så fastlåst som dem selv.
Stille Nacht
24. december var luften frostklar. Under stjernehimlen og hen over det frosne mudder lød mandsstemmer i afdaempet sang. ’Stille Nacht, Heilige Nacht’ Andre steder kunne britiske soldater se fjendens skyttegrave kantet af improviserede juletraeer med stearinlys, der blev forstaerket af frostens hvide slør hen over slagmarkens frosne mudder.
Et af krigshistoriens mest forunderlige øjeblikke var begyndt.
Gaver og begravelser
De engelske soldater lod sig hurtigt påvirke.
’Først sang tyskerne en af deres salmer, så sang vi en af vore ... tyskerne sluttede sig til sangen ... Og jeg taenkte tja, det er en yderst usaedvanlig situation – to nationer, der synger den samme salme midt i en krig’, skrev soldaten Graham Williams i et brev til sin familie.
Juledag vågnede mange soldater til en usaedvanlig morgen.
’Alt, jeg havde hørt gennem mine to måneder i skyttegravene, var hvaesene, smaeldene og hylene fra flyvende kugler og maskingevaerer. Nu var der dødstille, så langt øjet rakte’, fortalte sergent Alfred Andersson.
Den tyske kaptajn Josef Seewald oplevede også julefreden.
’Jeg råbte til vore fjender, at vi ikke ønskede at skyde ... først var der stilhed, så råbte jeg igen, og briterne svarede ’intet skyderi!’. Så kom en mand op fra deres skyttegrav, og jeg gjorde det samme. Vi mødtes og gav hinanden hånden – om end forsigtigt.’
Fjender udvekslede håndtryk, tobak og kaffe eller souvenirs som for eksempel uniformsknapper. Nogle udvekslede adresser, så de kunne mødes i fredeligere tider.
Faellesfoto
’Pludselig løb en af tyskerne tilbage til skyttegraven og dukkede op med et stort kamera. Jeg poserede i en blandet gruppe for adskillige billeder, og jeg ville ønske, at jeg havde truffet arrangementer, så jeg kunne få en kopi’, skrev officeren Bruce Bairnsfather.
Enkelte steder spillede fjenderne endog fodbold mod hinanden på det ujaevne og sønderskudte terraen.
Men der blev også plads til mere alvorlige aktiviteter. Tyskere og englaendere begravede deres døde, der havde ligget uden at kunne blive bjaerget fra ingenmandsland.
’Det var et utroligt syn. Ven og fjende stod side om side med blottet hoved’, fortalte en soldat sidenhen.
Uklar start
Om freden opstod spontant flere steder, eller om den spredte sig gennem kontakter i skyttegravenes vidt forgrenede net, er ukendt. Ifølge Time Magazine anslås det, at cirka to tredjedele af soldaterne i første raekke – omkring 100.000 mand – fik glaede af et par fredelige dage. Men mens man mødtes med fjenden et sted, kunne krigen fortsaette få hundrede meter derfra.
Mens nogle fejrede, trykkede på naeven og begravede deres døde, måtte andre trykke sig i skyttegravene i frygt for fjendens beskydning. Kilder: Time.com, thegazette.co.uk, ’Bullets and Billets’ af Bruce Bairnsfarther, theweek.co.uk, 1914centenary.com, dailymail.co.uk, iwm.org.uk, bbc.co.uk, christmastruce.co.uk
Jeg råbte til vore fjender, at vi ikke ønskede at skyde ... først var der stilhed, så råbte jeg igen, og briterne svarede ’intet skyderi’