Ordrer og brutalisering hindrede ny fred

Da julen naermede sig i 1915, blev der flere steder sendt forebyggende ordre om at opretholde beskydning mod fjenden gennem hele julefejringen. Man ville undgå en gentagelse af den upassende fremvisning af menneskelighed i krigens slagtehus. Der var da også kun få isolerede rapporter om ulovlige våbenhviler. Ifølge Niels Bo Poulsen, der er chef for Institut for Militaerhistorie og Krigsteori på Forsvarsakademiet, skyldtes det flere ting.

Troede på kort krig

– Da soldaterne drog i krig i august 1914, skete det ofte under slagordet ’vi ses til jul’. Man havde idéen om en kort krig med få ofre og mulighed for ridderlighed. Men som månederne gik, forsvandt forventningen om en kort krig, og man kunne se udviklingen til et industrialiseret myrderi. Julefreden befandt sig et brydningsfelt i den udvikling.

Det var en reaktion på laengslen efter at komme hjem, og samtidig var fjenden endnu ikke blevet daemoniseret. Senere blev krigen så brutaliseret, at ingen turde gå ud i ingenmandsland, så julefreden var enestående i sit omfang

Ifølge Niels Bo Poulsen var senere fredsslutninger i høj grad orkestreret oppefra.

– Man så det på Østfronten efter de to revolutioner i Rusland i 1917, men her var den tyske haerledelse involveret, fordi den ønskede at demoralisere russerne og ikke havde ønsker om at erobre mere land.