Hitler var rasende
Ikke alle var tilfredse med den venskabelige omgang med fjenden.
En 25-årig østrigsk korporal ved navn Adolf Hitler vrissede: ’Sådan noget bør ikke ske under en krig’. Og fra britisk side lød også sure toner. En kaptajn Ingram skrev til sin familie, at ’alt dette venligtsindede julefreds-halløj er bundråddent. Vi er her ikke for at blive kammerater med fjenden og synge julesange med ham’.
Ordrer mod samvaer
Haerledelserne var enige.
’Jeg har givet de strengeste ordrer om, at der ikke må vaere noget som helst samvaer med de fjendtlige tropper. For at få denne krig afsluttet hurtigt, skal vi bevare kampånden og gøre alt, vi kan, for at hindre venligsindet samvaer’, skrev chefen for de britiske tropper, general Horace Smith-Dorrien, da han hørte om julefreden. Fra tysk side kom tilsvarende ordrer.
Kaptajn James Stockwell måtte sende soldaterne i sin kommando i krig igen anden juledag.
’Klokken 8.30 skød jeg tre skud op i luften og satte et flag med teksten ’glaedelig jul’ på skyttegravens kant. Tyskerne hejste et flag med teksten ’tak’, og den tyske kaptajn rejste sig fra skyttegraven. Han skød to skud op i luften, og krigen var i gang igen.’