HVEM SKAL PASSE D Mens antallet af plejekraevende aeldre eksploderer, flygter de varme haender
Frem til 2040 fordobles antallet af danskere over 80 år til godt 259.000 personer. Men selv om antallet af plejekraevende aeldre dermed eksploderer, kigger kommuner ne allerede nu langt efter varme haender til at tage sig af dem.
– Hvor mange synes, at det er sjovt at vaere i et fag, hvor man er på ’tålt ophold’, lyder
– Jeg vil gerne understrege, at beskrivelsen her ikke er kendetegnende for kommunens aeldrepleje. Der er naturligvis ting, der kunne have vaeret håndteret anderledes, det fra Karen Staehr, der er formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA.
Ifølge hende skal problemerne med at rekruttere nye social- og sundhedshjaelpere og social- og sundhedsassistenter blandt andet findes i dårligt image, nedslidning og nedskaeringer i mange af landets kommuner:
– Nedslidningen er blevet større, i takt med at der er skåret ned på varme haender. De, som er blevet tilbage, har fået en tungere belastning. Og ikke kun fysisk, men også psykisk.
– Så taenker man jo som potentiel ansøger: Jeg vil hellere vaere med et andet sted.
De autoriserede social- og En snigende demens-sygdom betød i 2014, at Lis Fisker Knudsens dengang 86årige mor, Gerda Møller, måtte flytte fra et plejehjem i Jylland til sin datters hjemby, Nyborg.
Problemet var bare, at da hun flyttede til Nyborg, havde kommunen netop nedlagt de skaermede afsnit for demente.
– Logikken var, at 80-90 procent af beboerne på plejehjem var demente, og så kunne det vaere lige meget med saerlige afsnit.
– Men de bedyrede, at personalet var i stand til at tage sig af demente, fordi det var alle jo. Den praemis købte jeg.
Måtte i kørestol
I dag fortryder hun bittert, at hun stolede på løfterne og lod sin mor flytte ind på plejehjemmet Tårnparken. De følgende måneder førte nemlig til en lang raekke af svigt, sundhedsassistenter har samtidig store problemer med at finde de praktikpladser på sygehusene, som er nødvendige for, at de kan gennemføre uddannelsen.
– Regionerne laegger hindringer i vejen for, at praktikpladserne bliver oprettet, blandt andet fordi deres holdning er, at de ikke skal bruge så mange.
Ansatte presses ud
– Derfor bliver sosu-assistenterne presset ud af hospitalerne der ifølge Lis Fisker var taet på at tage livet af moderen.
– Da hun flytter, kan hun gå. Desvaerre ankommer hun med en influenza, og allerede der begynder vores udfordringer med stedet, fordi der går halvanden måned, før hun kommer på benene igen.
– Man tager hende simpelt hen ikke op.
Personalet forklarer, at man lige skal laere moderen at kende. Men det ender faktisk med, at hun aldrig kommer til at gå igen.
– Der bliver sat en fysioterapeut på hende. Der skal laves nogle øvelser med min mor, men personalet laver ikke de øvelser. i stort omfang. Vi har mistet mere end ti procent af dem, der var på sygehusene.
– Der er også nogle, der får frataget deres opgaver.
– De får besked om, at der ikke er brug for dem. De er der kun, fordi sygehusene ikke kan skaffe en sygeplejerske.
De, som er blevet tilbage, har fået en tungere belastning
Ufaglaerte ingen løsning
Hos AEldre Sagen oplever man også, at området bliver ’talt ned’:
– Hun kommer i stedet til at sidde i en kørestol – en såkaldt komfortstol. Så er det hurtigere og nemmere at transportere hende rundt.
Elendigt samarbejde
Oplevelsen er desvaerre kun den første af mange. Moderen får en urinvejsinfektion, der først opdages og behandles, efter Lis Fisker har insisteret på, at noget er helt galt.
Hygiejnen er heller ikke optimal og betyder, at Lis flere gange finder sin mor liggende i egen urin og afføring. Hver gang gør hun personalet og senere ledelsen opmaerksom på problemerne. Men i stedet for en løsning bliver samarbejdet gradvist dårligere:
– Jeg har også set mange gode ting. Men til sidst bliver personalet traette af mig. Og så ender det med kontrol af hinanden, fordi der ingen tillid er. Samarbejdet bliver
Det er tydeligt, at der skete en besparelse