Dette er det fine ved den åbne kristendom. Den handler netop om det frie menneske
’JEG KAN IKKE DET MEST
stå og vaere med til at give kvinder et embede og sådan overdrage det. Det passer simpelt hen ikke med hele kirkens historie’, siger sognepraesten i Kristkirken i Kolding, Per Damgaard Pedersen, til TV2.
Det er Damgaard Pedersens frie ret at mene sådan – hvilket blandt andet kirkeminister Mette Bock henholder sig til.
Og det er det da. Det medgiver vi gerne. Men det er også dumstaedigt.
kvindelige praester blev indsat for 70 år siden. Og i dag er antallet af kvindelige og mandlige praester stort set ligeligt fordelt i folkekirken. Og i ni ud af de seneste ti år har der tilmed vaeret flere kvinder end maend, der uddanner sig til praester. Otte procent af de mandlige praester i folkekirken er fortsat imod kvindelige praester.
interessante ved de staedige, kvindeafvisende praester i Danmark er derfor, at alt imens de haevder at modarbejde forfald i folkekirken, fremmer de det i virkeligheden.
Der er tale om mandlige praester, der er faret vild i deres eget religionsbillede i stedet for at virke for en moderne og vedkommende folkekirke.
De forveksler tradition med tro. Hvis kristendommen holdt sig strengt til historien, ville folkekirken faktisk ikke laengere vaere levende. Den ville vaere et museum, den ville vaere død.
Tro må til hver en tid stå over tradition. Såvel
som over køn. Guds ord og historien om Frelseren, der er aktuel her i juledagene, er netop for alle. Og kan således forkyndes af alle.
og siger ’Herren’ om Gud, ja. Det giver imidlertid ikke fortrinsret – og har ikke gjort det laenge – at vaere mand i folkekirken.
Dette er det fine ved den åbne kristendom. Den handler netop om det frie menneske – ikke om det fromme og lydige – i modsaetning til visse andre og mere dogmatiske religioner.