Ekstra Bladet

VI VIDSTE BEGGE AT DET VAR AFSLUTNING­EN

Michael Laudrup og Brian Laudrup sagde farvel på hver deres måde efter VM-kvartfinal­en mod Brasilien i 1998, og det vidste de begge, da de omfavnede hinanden efter kampen

- MORTEN KIERSGAARD ESPERSEN mke@eb.dk

Den ene havde nummer 10 og var anfører. Den anden havde 11-tallet og var europamest­er.

Den ene havde for laengst meldt ud, at han stoppede karrieren efter VM, mens den anden kun var 29 år og kunne forventes at spille mange år endnu.

Men hvilken fornemmels­e stod de egentlig med derinde på graesset den fredag aften i Nantes efter den tabte VMkvartfin­ale mod Brasilien?

De to brødre Michael og Brian Laudrup.

– Vi vidste begge, at dette var afslutning­en. På denne turnering, på min karriere og på Brians landsholds­karriere, fortaeller Michael Laudrup her naesten 20 år senere i en mail til Ekstra Bladet.

En tidlig beslutning

For den øvrige del af landsholde­t og for befolkning­en som helhed kom det som et chok, at også Brian Laudrup stoppede på landsholde­t.

Han var på det tidspunkt på vej til Chelsea og havde med 2-2-målet i kvartfinal­en netop vist, at han kunne score på allerhøjes­te niveau, og nu havde det vaeret ventet, at han skulle føre Laudrup-arven videre nogle år endnu efter Michaels stop.

– Beslutning­en blev reelt truffet for en seks måneders tid siden. Jeg er simpelt hen maet af fodbold og giver derfor med glaede plads til yngre kraefter, lød det dengang fra yngste Laudrup til Ritzau, mens han dog fortsatte klubkarrie­ren.

Stor selvtillid

Den sidste kamp med landsholde­t blev lidt af en knaldperle, og bortset fra at det endte med nederlag, så kunne de to Laudrup’er ikke have ønsket sig et bedre exit.

– Jeg havde jo regnet med, at min sidste kamp i karrieren sandsynlig­vis ville ende med et nederlag – medmindre vi var blevet verdensmes­tre! Og i så fald må jeg sige, at en medrivende 3-2-kamp mod Brasilien var til at leve med!, skriver Laudrup.

– Jeg husker, at vi efter 4-1sejren over Nigeria kom ind til denne kamp mod Brasilien med stor selvtillid. Vi havde ikke vaeret sprudlende i gruppespil­let, mildest talt, men de 90 minutter mod Nigeria havde vendt op og ned på det hele, forklarer Laudrup.

– Og så kom vi endda foran på et tidligt mål af Martin Jørgensen. Til slut tabte vi 3-2, men vi havde – så vidt jeg husker – en afslutning på overligger­en i de sidste minutter af kampen, lyder det ganske rigtigt fra aeldste Laudrup, der taenker på Marc Riepers hovedstød, der var centimeter fra at gå i nettet til 3-3.

Nød det hele

Mens der var tale om Brian Laudrups første og eneste VM-slutrunde, så var det trods alt Michaels anden af slagsen, da han også var med ved VM i 1986 i Mexico.

– VM 86 var Danmarks og mit første, hvilket gjorde det til noget helt specielt for os alle.

– VM 98 var ikke blot mit sidste VM, men i endnu højere grad afslutning­en på min aktive karriere.

– Det faktum, at jeg allerede inden turneringe­ns start havde besluttet, at det efter VM ville vaere slut, gjorde, at jeg nød denne slutrunde på en helt anderledes måde, lyder det i dag fra Laudrup.

Både i 1990 og 1994 var Michael Laudrup ellers taet på at kvalificer­e sig, men begge gange kiksede han og det danske landshold på sidste spilledag i kvalifikat­ionen.

VM i Italien røg i vasken som følge af et 1-3-nederlag i Rumaenien, mens VM i USA fire år senere kiksede efter et 0-1-nederlag i Sevilla til arvefjende­n fra Spanien.

– Derfor følte jeg også glaede og lettelse over at vaere med igen 12 år senere. Det fik mig til at huske Sepp Pionteks ord i Mexico. ’Nyd det, for man ved aldrig, hvornår naeste gang bliver’, fortaeller Laudrup.

– Det er ord, som jeg siden har brugt til mine spillere i de forskellig­e klubber, når vi har spillet specielle kampe som med Getafe i UEFA Cup’en og finalen i Copa del Rey, eller Liga Cup-finalen med Swansea for eksempel, husker Laudrup.

Saetter stor pris på det

Mange spillere må stoppe med en skade eller baenkplads, og når Michael Laudrup taenker tilbage, så glaeder han sig også over, at han stoppede på toppen efter en VM-kvartfinal­e i sol mod Brasilien.

– Jeg sluttede med en saeson som mester med Ajax, pokalvinde­r med Ajax, hvor vi vandt 5-0 over PSV, og så en kvartfinal­e ved VM mod selveste Brasilien. Det er en afslutning på min karriere, som jeg saetter meget stor pris på, fortaeller Michael Laudrup.

Brian Laudrup, der er knap fem år yngre, måtte stoppe sin karriere helt, da han i maj 2000 som 31-årig måtte udsende en pressemedd­elelse om, at han på grund af en kronisk akillessen­eskade ikke ville kunne gennemføre den sidste af de to saesoner, han havde kontrakt med Ajax.

VM 98 var ikke blot mit sidste VM, men i endnu højere grad afslutning­en på min aktive karriere

 ??  ??
 ?? FOTO: KIM AGERSTEN ?? Michael Laudrup river anførerbin­det af armen for sidste gang efter kampen mod Brasilien.
FOTO: KIM AGERSTEN Michael Laudrup river anførerbin­det af armen for sidste gang efter kampen mod Brasilien.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark