SLED SIG TILBAGE TIL LIVET

. TRIATLON

Camilla Pedersens liv forandrede sig brat, da hun på en traeningstur på cyklen 3. september 2013 styrtede og slog sit hoved voldsomt. Ulykken opstod, da nogle børn pludselig dukkede op på ruten og drev rytterne ud i en hasarderet undvigemanøvre.

19 dage senere vågnede Camilla Pedersen op fra koma på Odense Universitetshospital. Noget af det første, hun husker, er, at hun bestyrtet konstaterede, at hun burde vaere på Hawaii.

– Jeg havde planlagt, at jeg skulle vaere der i god tid og traene før ironman, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg var på hospitalet, og hvorfor jeg havde så mange slanger ind og ud af kroppen, fortaeller Camilla Pedersen, da vi nogle dage efter vores første møde i Spanien sidder baenket omkring spisebordet i hendes og kaerestens hjem i Aalborg.

Selv om jeg er nået langt og kan gøre alt, er jeg stadig overbevist om, at jeg kan blive endnu bedre til min sport

Efter ulykken gik der en rum tid, før hun forstod, at hun var kommet slemt til skade, og det gjorde det kun svaerere for hende at vaere patient. Hun ville ikke spise, for hvorfor spise deres jordbaergrød, når hun alligevel snart skulle hjem? Og hun naegtede blankt at sidde i en kørestol.

– Hvorfor skulle jeg sidde der? I en kørestol? Du kan ikke gå, sagde de til mig, men det skulle jeg sgu nok vise dem, at jeg kunne. Ingen skulle fortaelle mig, at jeg ikke kunne gå. Jeg ville fandeme ikke sidde i sådan en stol, så de måtte laegge mig tilbage i sengen.

Staerk fightervilje

Efter ti dages indlaeggelse på Hammel Neurocenter kunne Camilla Pedersen stå op ved egen kraft, og så begyndte en slidsom kamp for at laere at gå igen. Skridt for skridt vandrede hun ud af mørket, mens hun prøvede at fatte, hvad der var sket.

– Jeg kunne spørge, hvad der var sket, og så fik jeg at vide, at jeg havde vaeret ude for en ulykke. Og fem minutter 3. september 2013 styrtede triatleten Camilla Pedersen og slog sit hoved voldsomt. Hun blev lagt i kunstig koma på Odense Universitetshospital, og først efter 19 dage blev hun vaekket.

senere kunne jeg så igen spørge, hvad der dog var sket, siden jeg lå der og så sådan ud.

– Jeg spurgte 100 gange om dagen om det samme, fortaeller Camilla Pedersen, som havde blødninger i hjernens centre for tale og hukommelse og derfor tit sagde nogle saere ting uden at kunne høre, at det var forkert.

– Der var situationer, hvor jeg mente, at jeg sagde ’aeg’, men hvor jeg faktisk sagde ’kylling’ eller ’hamster’.

– Jeg kunne ikke høre, at det var forkert, siger Camilla Pedersen, som stadig i dag undertiden roder rundt i ordene og får venner, kaereste og familie til at ligne spørgsmålstegn.

– Men jeg har jo den gode undskyldning, at jeg er hjerneskadet,

– Hvilke tanker gjorde du dig, da det stod klart, at du var undsluppet et liv i kørestol?

– Ikke så mange, faktisk, for helt fra starten var jeg bare fokuseret på at komme tilbage og vaere den Camilla, jeg altid havde vaeret.

– Jeg ville sindssygt gerne nå til et punkt, hvor jeg kunne køre triatlon igen, og jeg bare måtte tage ét skridt ad gangen.

– Jeg har altid haft en staerk fightervilje.

– Der var ingen, der skulle sige til mig, at jeg ikke kunne gøre det ene eller det andet, for så skulle jeg nok prøve alt for at bevise, at de tog fejl.

– Jeg kan ikke aendre, hvad der er sket, men jeg kan aendre resultatet. Selv om jeg er nået langt og kan gøre alt, er jeg stadig overbevist om, at jeg kan blive endnu bedre til min sport.

– Gaelder det kun om at blive nummer ét?

– Nej, det vigtigste er at saette sig nogle mål. Min største sejr var ikke at vinde VM.

– Det var at stå ved start-

snoren som professionel igen, siger Camilla Pedersen.

– Det var mit overordnede mål at komme tilbage til der, hvor jeg var før ulykken.

– Det var også en sejr at kunne gå igen og tale igen, men det var kun skridt på vejen mod det store mål.

– Man kan meget mere, end man tror, man kan. Be-

gynder man at tvivle, når man aldrig sine mål.

– Man skal virkelig tro på, at det kan lade sig gøre, siger Camilla Pedersen.

Min største sejr var ikke at vinde VM. Det var at stå ved startsnoren som professionel igen Man kan meget mere, end man tror, man kan. Begynder man at tvivle, når man aldrig sine mål

– Jeg har altid haft en staerk fightervilje, fortaeller Camilla Pedersen.