Sådan bliver Løkkes 2018

det politiske år 2018. Det starter i morgen aften med statsminister Lars Løkkes nytårstale. Vi skal ikke regne med nogen ‘stor’ tale. Dertil har Løkke alt for lidt konkret politik at byde på og for mange hensyn at tage til alle de partier, der var ved at kaste landet ud i et julevalg for nogle uger siden.

Ingen ved, hvad Løkke vil sige i sin direkte transmitterede tale – men én ting er sikker: Det bliver i hvert fald ikke den fulde sandhed.

Gjorde han det, ville freden vaere forbi med et slag. Løkke er nødt til at holde en udglattende og forsonlig tale, der inviterer til samarbejde. Uden at genere nogen.

om, hvor godt det går i Danmark. Hvor staerk økonomien er. Hvor mange jobs, regeringen har skaffet. Han vil fortaelle om, hvor få asylsøgere der kommer til landet, og hvor meget indflydelse Danmark har ude i den store verden.

Han vil også fortaelle om regeringens planer i store traek for det kommende år – der skal laves aftaler om forsvar, energi og klima, der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser, så Danmark kommer i balance, flere penge til velfaerd, sundhed, institutioner, skole og de gamle. Den gamle, slidte remse.

interessante vil Løkke ikke sige. Vi får ikke den sandhed, at regeringen stort set er braendt sammen, og det skete i de dage, hvor folk var ved at pynte juletrae.

Forhandlinger om skat og flygtninge kollapsede, og det allerede aftalte forsvarsforlig er blevet bundet ind i skatteforhandlingerne (S vil ikke godkende forliget, før Mette F. ved, hvor mange penge regeringen vil bruge på skattelettelser). Dermed er rammen om forsvarets økonomi usikker, og et forlig ikke endeligt på plads, selv om Claus Hjort faktisk har brugt måneder på at få indholdet afstemt.

sige et ord om, hvor traet han er af Anders Samuelsen og Thulesen Dahl. Han stoler ikke på nogen af dem, og han anser dem på hver deres måde som hovedskyldige i, at det hele gik i smadder før jul og i, at regeringen og Løkke selv fremstod som statister i et nissecirkus.

Men kan forhandlingerne så samles op efter nytår? Det kan de – i slowmotion. Løkke vil prøve. Han har ikke andre muligheder. Men han kan ikke gøre det med den hast, LA-leder Anders Samuelsen taktisk ubegavet har lagt op til (inden udgangen af januar). DF har ikke travlt, og Tulle lader sig ikke presse af et staerkt svaekket LA; partiet står til at tabe omkring halvdelen af deres mandater, og Samuelsen måtte indkassere en lysende bundplads på partiledernes trovaerdighedsliste.

chancerne på de besvaerlige forhandlingsområder:

Skat: Der kan i løbet af februarmarts-april findes en løsning med DF, men det bliver ‘et lillebitte’ forlig, som ikke vil fylde meget, men som dog vil give de laveste indkomster lidt mere.

Flygtningestramninger: Skal på plads, hvis det skal lykkes med skatten. Det er DF’s krav. Regeringen kommer til at stramme reglerne om familiesammenføring og sikre mere effektiv tilbagesendelse af afviste asylsøgere. DF vil have garanti for, at stramningerne virker og kan gennemføres – ellers kraeves yderligere stramninger.

Forsvaret: Går på plads sammen med skatteaftalen.

Medieforlig: Falder formentlig på plads. Danmarks Radio kommer til at slippe hundredvis af millioner. Dagspressen rammes også ganske hårdt, og der etableres bedre muligheder for nye, digitale medier.

Klima og energi: Der kommer en aftale efter lange forhandlinger.

Udflytning af statslige arbejdspladser i ret stort omfang gennemføres af regeringen. DF er med.

Uddannelsesstøtten skal barberes. DF vil vaere med for at ramme de mange udenlandske studerende på dansk SU. Sagen giver masser af ballade med de røde partier – og studenterne.

kommende fire måneder:

Overenskomsterne med 800.000 offentligt ansatte. Forhandlingerne føres på regeringens vegne af innovationsminister Sophie Løhde alene. Meget usaedvanligt kommer finansminister Kristian Jensen ikke med. Det er aldrig sket før, at finansministeren ikke deltager i disse økonomisk- og samfundsmaessigt vigtige forhandlinger – men Løhde vil ikke have, der skabes tvivl om, hvem der sidder for bordenden, hvor de offentlige stiller med den dødbesvaerlige Anders Bondo og FOA’s Dennis Kristensen. Der er lagt op til det helt store brag, som kan lamme landet.

Regeringen har lagt hårdt ud over de offentligt ansatte, bl.a. ved at kritisere dem for at vaere lønførende. Ender det i storkonflikt i løbet af foråret, har regeringen ikke på forhånd sikret politisk flertal for indgreb i Folketinget. Hverken S eller DF vil vaere uvenner med den offentlige sektor et år før et folketingsvalg. Så det kan blive meget, meget tungt for Løkke og Løhde.

Men det hører vi naeppe noget om i nytårstalen.

hører vi heller intet om i talen. Det går nemlig ud på, at statsministeren har besluttet sig for at blive haengende, uanset hvor mange nederlag, ydmygelser, slappe resultater eller slet ingenting der sker i det nye år. Heller ikke Samuelsen og AmmitzbøllBille eller Søren Pape vil betragte nederlag som afgangssignal.

De vil vaere klistret til taburetterne til den dag, vaelgerne sender dem ud, og det bliver sikkert først i 2019. Kun én ting kan tvinge Løkke til valg i utide, og det er, hvis DF vaelter regeringen. Og dertil er Thulesen Dahl ikke kommet. En helt teoretisk mulighed er, at LA forlader regeringen og stiller et mistillidsvotum, fordi skatteplanen går i kludder eller er så meget til grin, at selv LA kan se det.

Men se bort fra den udgang: Samuelsen forbliver i Audien til allerallersidste dag. Kan godt vaere, LA’erne brummer i krogene, men når det kommer til stykket, kan de ingenting og tør ingenting. Det samme med V og K.

Så i det nye år får har vi fortsat en regering uden flertal, der vil humpe sig frem fra sag til sag. Der skal nok komme nogle forlig på plads, men i den mindre afdeling. En mindretalsregering uden styrke. En svagt samarbejdende opposition, der ikke har mandater nok til at vaelte regeringen. Og et parlamentarisk grundlag i DF, der mest virker, som om de har sat kursen efter andre, nyere og mere spaendende tider efter Løkke.

Kun én ting kan tvinge Løkke til valg i utide, og det er, hvis DF vaelter regeringen. Og dertil er Thulesen Dahl ikke kommet

2018 ligner et år i politisk tomgang. GODT NYTÅR!