– Sangen er skrevet i dyb ulykkelighed. Hvordan har du det med at stille dig op på scenen og synge den?

– Nu endte det med, at vi blev skilt syv år senere, men den sang lever sit eget liv, og når jeg synger den, så oplever jeg lige så meget alle de folk, som synger med på den. Jeg føler ikke historien, der lå til grund.

– Jeg føler energien, jeg får

Skaber sammenhaeng

– Det er ironisk, at en sang, der er født i afmagt, kan gøre så mange staerke. Det er sangens egen lille ironi. Jeg har sunget den tusindvis af gange og gør det med stor fornøjelse, for den betyder noget for folk. Den skaber sammenhaeng mellem scenen og publikum, og jeg elsker den.