HÅNDBOLD BLÅVAND MELD

I . TEAM ESBJERG smadrede København Håndbold og vandt pokalen – svensk landsholds-målmands grimme uheld kastede dog små skygger over festen

Når man lige har vundet pokalen, jubler man naturligvis, som om man lige har vundet – pokalen …

Den saedvanlige hørm af sved blandet med sur champagne, der svider godt i enhver hudafskrabning, men som for en sjaelden gangs skyld gør mere godt end ondt. Spillerne fra Team Esbjerg havde inden saesonstart udset sig Final 4 som det helt store mål, så intet under, at de var ekstatisk lykkelige efter at have smadret København Håndbold eftertrykkeligt med 31-20 efter 17-11 ved pausen.

Dagens helt store profil, Ulrika Toft Hansen, tager jublende imod sit og Henrik Toft Hansens faelles barn og giver ham låget fra pokalen på som hat, og der er brede smil overalt i den store Toft Hansen-klan.

Men i periferien står norske Ida Bjørndalen og jubler lidt mere behersket end de andre. Det var nemlig nordmanden, der med et gevaldigt smaeld ramte København-keeper Johanna Bundsen direkte i panden kort før pausen – og det i en grad, så svenskeren efter det uhyggelige knockdown aldrig vendte tilbage til hallen.

Jeg spillede, som var det min sidste kamp i livet Ulrika Toft Hansen

Hun blev i omklaedningsrummet og blev tilset af klubkammeraten Anne Cecilie de la Cours mor, der er neurolog, og målmanden blev derefter i privat bil kørt hjem til København, hvor de kommende dage så må vise, hvor slemt målvogteren er ramt.

– Jeg skal ned og se, hvordan hun har det. Jeg ramte hende virkelig hårdt, og hun så ligesom halv-vaek ud. Hun var groggy. Det var selvfølgelig ikke med vilje, jeg taenkte bare, skuddet skulle sidde højt og langt, men desvaerre … Det er traels, men det sker desvaerre en gang imellem. Jeg håber sådan, hun er okay, siger nordmanden med et hørligt efterfølgende suk.

Det nåede Ida Bjørndalen så aldrig, for Johanna Bundsen havde allerede forladt Silkeborg, mens graedende københavnske spillere skuffede og mismodige stod på den forkerte banehalvdel og så kombattanterne juble over pokal og medaljer oppe på podiet.

Staerkt, staerkt forsvar var løsningen i en lidt overraskende 6:0-formation, som vestjyderne egentlig ikke har traenet – men fandt undervejs i semifinalen mod FC Midtjylland. Fra 10-10 så de sig ikke tilbage og endte dagen med en lille ydmygelse af ligaens tophold.

Finalens bedste spiller – i skarp duel med evigt fightende Estavana Polman – var en Ulrika Toft Hansen i saerklasse. I begge ender af banen.

– Vi skuffede rigtigt meget i sidste saeson, så når vi nu vinder pokalen, betyder det rigtigt meget. For holdet, for selvfølelsen, klubben og alle, der holder af den, betyder en titel enormt meget, og det er dejligt at vinde, når vi nu har lovet hinanden og klubben at gøre det.

– Du kaemper jo som en djaevel på banen – hvor kommer kraefterne fra?

– Når man som jeg for halvanden uge siden stod med det svenske landshold med en følelse, som var fuldstaendig frygtelig efter VMsemifinalen, og den ville jeg for alt i verden undgå at gentage i dag. Når jeg har chancen for at vinde en medalje, så vil jeg kraftedme gå 100 procent for at få den. Jeg spillede, som var det min sidste

Ulrika Toft Hansen Jeg håber, det ikke er så slemt, men det var et ret hårdt skud, og hendes hoved fik sådan et ryk tilbage Sandra Toft

kamp i livet, siger stregspilleren, der altså også har bygget grundigt på sit danske ordforråd.

Ifølge rygterne skal hun og Henrik Toft Hansen fra naeste sommer skifte Flensburg og Esbjerg ud med Paris, såeh …

– Er du begyndt at gå til fransk?