Det sidste moppeknald

Manuskript: Carin Mannheimer Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Elsebeth Steentoft, Jon bille, Søren Bang Jensen, m.fl. Folketeatret med Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft, hvis replikker kan høres i hver en krog af teatret.

Tag Solvej

De tre godt brugte veninder mødes til en ugentlig bridge, som aldrig kommer i gang, fordi der er så mange afsporinger, herunder en omgående efterstraebt, nyslået enkemand, Joen Bille, som får dette råd: ’Tag Solvej. Hun har aldrig vaeret gift. Hun traenger til lidt modgang!’.

Lisbet Dahl har flest rappe replikker á la denne: ’Jeg elsker begravelser. Det er efterhånden de eneste fester, man bliver inviteret til’.

Temaet er, at man skal huske at leve, mens man gør det. Det fik premierepublikummet en staerk påmindelse om, fordi en aeldre herre på ottende raekke under højlydte snorkelyde måtte baeres bevidstløs ud, tilsyneladende døende. Vi fik dog senere at vide, at han var kommet til haegterne på sygehuset.

Lystigt

De tre kvinders kvaler på scenen med at slå alderdommen for nogle sidste gode oplevelser er lystig underholdning. Men rigtigt, rigtigt sjovt bliver det med for store mellemrum.

Det er hverken instruktør Christoffer Berdal eller de taeske professionelle skuespilleres skyld.

Svenske Carin Mannheimers rollehaefte er bare ikke bedre.

Der er for langt mellem snapsene i Spritbolagets faedreland.

Hvilket er synd for de tre kvinders talentfulde forsøg på at løfte komedien til et højere niveau. Elsebeth Steentoft, Lisbet Dahl og Sonja Oppenhagen gør, hvad de kan for at løfte komedien til et højere niveau end indholdet.