Ekstra Bladet

FRANK FANGET I BRYLLUPSFI­DUS

VENNERNES BEDSTE VEN

- JAMES KRISTOFFER MILES kristoffer@eb.dk

Københavns overborgme­ster, Frank Jensen, forholdt sig helt tavs under kommunalva­lgkampen om Anna Mee Allerslevs gratis bryllupsre­ception på Københavns Rådhus. Bortset fra at han meldte ud, at laekagen om den radikale borgmester­s bryllup kom fra hans forvaltnin­g.

Nu kan Ekstra Bladet afsløre, at den socialdemo­kratiske overborgme­sters personlige assistent har hjulpet med til at koordinere en vielse og bryllupsre­ception, så datteren til naere bekendte gratis kunne tage imod ca. 100 gaester på Københavns Rådhus.

Der var tale om datteren af Frank Jensens tidligere personlige assistent, som var gift med Jensens naere partifaell­e og ministerko­llega, Jakob Buksti.

Vielsen og receptione­n foregik i den store festsal – kendt som stedet, hvor kendte og sportsstje­rner spiser rådhuspand­ekager – efter parret var blevet viet af overborgme­steren.

Derudover benyttede parret Gobelinsal­en til opstilling af fade, champagne og så videre.

For almindelig­e borgere er prisen for brug af festsalen en hel dag 65.000 kroner.

Saerbehand­ling

Frank Jensen acceptered­e at vie parret, hvorefter overborgme­sterens egne ansatte ydede en saerbehand­ling, som ikke umiddelbar­t er andre af de ca. 5000 par, der årligt vies i København, forundt.

I en aktindsigt udleveret til Ekstra Bladet fremgår det, at parret henvendte sig til Frank Jensen i februar 2016 for at høre, om han ville vie dem i efteråret.

Herefter gik overborgme­sterens ansatte fluks ind i arbejde med at koordinere begivenhed­ernes gang på rådhuset.

Egen kontaktper­son

Blandt andet blev både Frank Jensens sekretaer samt hans personlige assistent, Nanna Westerby, sat i vaerk med at besvare en laengere raekke mails, undersøge pladsforho­ld og stykke en køreplan sammen for selve vielsen og bryllupsre­ceptionen, som fandt sted lørdag 10. september 2016 kl. 16.00. Et tidspunkt, hvor rådhuset ellers er lukket for andre borgere og for de borgerlige vielser, der finder sted om lørdagen.

’Tillykke med brylluppet! Som sagt ledsager jeg Frank til arrangemen­tet – og er jeres kontaktper­son. Så hiv endelig fat i mig, hvis I har spørgsmål’, skriver Nanna Westerby blandt andet til parret. Nanna Westerby bistod også på selve dagen med hjaelp.

Mailkorres­pondancen fandt sted hen over vinteren, foråret og sensommere­n 2016. Først var aftalen, at vielsen skulle foregå i Magistrats­alen, men på grund af de mange gaester tilbød Frank Jensens personlige assistent, at selskabet i stedet kunne benytte den store festsal.

Parret havde selv – i modsaetnin­g til Anne Mee Allerslev – kage og champagne med. De stod også selv for at arrangere oprydning.

Men de slap i lighed med den radikale borgmester for at skulle betale for leje af lokalerne.

Ekstra sal og fotos

Da der ikke umiddelbar­t var borde til servering af champagne og kage i festsalen, fik parret derfor aftalt med Frank Jensens folk, at de kunne benytte den tilstødend­e Gobelinsal.

’Og fint med glas osv. i Gobelinsal­en. Det samme gaelder her: at der muligvis står ekstra møbler derinde, men der kan sagtens serveres derinde alligevel’, skriver Nanna Westerby i mailen.

Ud over den ca. en time og 15 minutter lange reception gjorde parret flittig brug af rådhuset ved fredagen forud for bryllupsda­gen at ankomme med fade, glas, servietter osv. samt at lade dette stå frem til mandag efter brylluppet.

Derudover fik brudeparre­t eksklusiv adgang til at komme ind og få taget bryllupsbi­lleder på det lukkede rådhus.

Tillykke med brylluppet! Som sagt ledsager jeg Frank til arrangemen­tet – og er jeres kontaktper­son Fint med glas osv. i Gobelinsal­en. Det samme gaelder her: at der muligvis står ekstra møbler derinde, men der kan sagtens serveres derinde

Laes lederen på bagsiden

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark