Alt udsolgt – nu starter nødplanen
På trods af vredesudbrud på Facebook og en løftet pegefinger fra sure danskere er første dag med det nye planteprodukt gået forrygende.
Interessen for det veganske, kødlignende produkt har vaeret enorm. Samtlige af de Netto- og Føtex-butikker, Ekstra Bladet tirsdag var i kontakt med for at få fat i en pakke med hakkeproduktet, meldte udsolgt.
Samme melding kommer fra direktør i Naturli' Foods Henrik Lund, der ikke overraskende er tilfreds med det forrygende salg.
– Der er stort set totalt udsolgt. Der er tomme diske allerede efter en dag. Vi kan ikke følge med efterspørgslen. Vi er meget overraskede over den store interesse. Vi har lavet en nødplan, så vi kan få flere produkter ud til kunderne. Det er bare fedt, lyder det fra direktøren fra Aarhus.
Overrasket over mediestorm
Henrik Lund har godt kunnet maerke, at der ikke kun har vaeret massiv interesse ved kølediskene. Også på danskernes foretrukne debat-forum, Facebook, er interessen stor.
Alene på to opslag fra henholdsvis Føtex og Netto har mere end 1000 danskere deltaget i debatten.
– Det har vaeret overvaeldende. Vi er blevet fuldstaendig taget på sengen. Vi er slet ikke vant til sådan en mediestorm, siger direktør Henrik Lund til Ekstra Bladet.
– Nogle mener, det decideret burde vaere forbudt. Det er virkeligt noget, der kan saette sindene i kog. Og så er der heldigvis også dem, der gerne vil lege med den nye mulighed, vores produkt giver dem. Jeg synes, det er positivt, at der skabes en debat både for og imod. Er det o.k. at kalde et plantebaseret produkt kød? Det er fint at diskutere, tilføjer Henrik Lund.
Ifølge Naturli' Foods er den naeste sending allerede i produktionen, og virksomheden forventer at sende en ny sending af sted til butikkerne allerede i dag.
Det har vaeret overvaeldende. Vi er blevet fuldstaendig taget på sengen