Ekstra Bladet

Jeg har kun én

PLAGET AF DÅRLIG SAMVITTIGH­ED: Først i en moden alder fandt Stig Rossen balancen mellem karriere og privatliv

- HELLE KASTHOLM HANSEN hka@eb.dk

Stig Rossen har turneret i 30 år, men det var først, da sangstjern­en rundede de 50, at han følte, at han hvilede i sig selv og fandt den rigtige balance mellem job og privatliv.

– Det betyder ikke, at jeg føler mig gammel – slet ikke – for jeg synger bedre end nogen sinde, men efter i trefjerde-dele af mit liv at have levet med dårlig samvittigh­ed både ude og hjemme, har jeg fundet ud af, hvordan jeg holder fokus begge steder. Tidligere var jeg voldsomt hysterisk med forberedel­ser derhjemme, men nu har jeg laert at laegge det fra mig, forklarer den nu 55-årige Rossen.

– Når du er så meget på farten og desuden har tre drenge, hvordan får du så tid til at pleje venskaber?

– Det gør jeg heller ikke. Min kone, Nina, sagde for nylig: ’Jamen, du har jo ingen naere venner’, og jeg sagde naeh. Det har jeg aldrig haft behov for. Jeg har kun en, og det er rigeligt til mig, for det er én, jeg kan tale med om alt, spare med og få kritik af, og hende har jeg vaeret gift med siden 1999.

– Så må man da håbe, at hun ikke render fra dig ...

– Jeg ville slet ikke hvad jeg skulle gøre hende.

Jeg er nået dertil, hvor de unge skønheder er blevet lidt uinteressa­nte

Vores børn har fået en fast opdragelse

vide, uden

I musik- og teaterbran­chen er der ikke tradition for meget naere venskaber. Folk mødes og skilles på produktion­er – sådan fungerer det.

– Med undtagelse af tre gutter, jeg mødte for ca. ti år siden – More Jacks kalder vi os. Disse jacks (knaegte, red.) var de eneste, jeg inviterede med til min 50-års-fødselsdag. Fra dag et vidste jeg, at vores faellesska­b var unikt. Sammen med Jesper Lohmann, Jesper Asholt og Keld Heick kan jeg grine, så jeg bogstaveli­g talt får ondt i maven. De er mine legekammer­ater. Men bortset fra dem inviterer jeg ikke kolleger hjem. Mit hus er et sted, hvor jeg render rundt i boxershort­s eller sidder og spiller spil med mine sønner.

– Det kraever vel også noget at have drenge på 17, 8 og 7 år?

– Den store er ved at finde sin hylde. Han har, siden han var 12-13 år villet lave musik, og efter et år på Oures musiklinje har han fået et sabbat-år, som han tilbringer i et studie, vi har bygget derhjemme. Han laver elektronis­k dansemusik, og han er så dygtig, siger den stolte far.

– Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at synes om noget elektronis­k musik, men jeg har aendret holdning. Han har lavet adskillige gode ting – blandt andet til Bryan Rice. Jeg tror, at han når langt. Og med hensyn til de to små, er det fantastisk at følge deres udvikling. Jeg kan nogle gange vaere ved at gå i panik over, at der ikke kommer flere små børn. Men løbet er kørt – selv om jeg har en ung kone, der er knap 14 år yngre end mig. Alligevel indrømmer jeg, at det giver et gib i mig, når jeg ser en baby.

– Det er sjaeldent at høre halvgamle maend vaere skruk?

– Jeg tynges ikke af alder på den måde, for jeg har masser af energi. Men jeg kan da godt maerke, at det tager lidt laengere tid at restituere, hvis buen har vaeret helt spaendt. Man kan vel sige, at formkurven – eller buen – er blevet lidt slappere. Nåja, og så er der lidt slidgigt i knaeene, men ellers ... Gnisten er der.

– Man siger, at en mand er gammel, når han ser en smuk, ung kvinde og ikke kan huske, hvad han skal stille op med hende?

– Det forsikrer jeg dig for, at jeg ikke har glemt. Men jeg vil samtidig indrømme, at jeg er nået dertil, hvor de unge skønheder er blevet lidt uinteressa­nte. De er en fryd for øjet, men de er lidt som en kage, der endnu ikke er bagt helt faerdig. Jeg vil hellere have en på 50 end to på 25. Faktisk mener jeg, at de 40-50-årige kvinder er vidunderli­ge, fordi de hviler i sig selv og kender deres egen seksualite­t.

Hjemme på Fyn er det fru Nina, der regerer. Hun har netop sagt sit job op for at vaere 100 procent mor og den travle husbonds general.

– Hun tager sig i forvejen af vores privatøkon­omi, men langsomt er hun også ved at overtage forretning­en. Jeg giver dog ikke helt slip, for jeg er en sindssyg kontrolfre­ak, men ligesom da hun i sin tid var min tour-manager, kan jeg se, at hun som en detaljens kvinde får mere og mere styr på det hele.

Kaerligt kalder Rossen sin kone for Emma Gad, for både han og drengene må høre efter i hjemmet.

Hjemme på Fyn er det fru Nina, der regerer

Fra dag et vidste jeg, at vores faellesska­b var unikt

– Vores børn har fået en fast opdragelse. Der er regler, som skal overholdes – det gaelder også for mig, for jeg får også skideballe­r, hvis jeg forsynder mig. Men for børnene betyder det, at de ved, at de kan begå sig overalt, og det giver en sikkerhed – også når de er med ude, hvor jeg optraeder.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark