Skipperen og den bredrøvede

Iaften skal han slappe af. Slappe helt af efter nogle hårde og kolde arbejdsuger uden pause. Han vinker

– Tanken! bare ligeud!

Det er sent på aftenen, og han gider bare ikke bevaege sig gennem den våde, halvdøde nordsjaellandske by og de store vattotter af sne, der smelter til sjap i det øjeblik, de rammer jorden. Vejret på land er små-depressivt for 12. måned i traek. til mig Cirkle for K! enden Til højre af parkeringspladsen. – og så skal du

HAN SKAL BARE

have en sixpack af bajere og nogle smøger – og så fred og ro, indtil ’Den Bredrøvede’ kalder igen om få dage.

Mest af alt ligner han min barndoms fiskere hjemme på klippeøen. Stout og stilfaerdig, med en krop, som kan slaebe nettet og fangsten indenbords på kutteren i al slags vejr og lange idioterne et par flade på ’Kaelderstuen’ efter nogle døgn på havet.

Men det billede kan jeg ikke få til at rime med kundens sjaellandske dialekt, karrébebyggelsen i klodser af beton med påklistrede mursten – og havet?

Det naermeste vand, der slotssø lige i naerheden. kan sejles på, er en

MEN TAXAMANDENS LIV

er skabt til at dementere forudindtagelser og bekraefte antagelser.

Den stilfaerdige mand, min kunde på forsaedet ved siden af mig, ER fisker. Ikke sådan en med stang eller en plimsoller, der holder sig trygt og taet på kysten. Nej, han har fisket direkte ud fra den vilde vesterhavskyst i to-tre årtier. Når der kaempes for føden mellem bølgerne i Nordsøen og Atlanten, foregår det i hans tilfaelde i dagevis på det åbne hav.

Sit privatliv har han valgt at leve i den sjaellandske hygge. Single – med en weekendkaereste på vestkysten.

UMIDDELBART VIRKER

han som inkarnationen af RO! Vi udveksler historier fra havet og om fiskeriet, som i dag er et gennemkontrolleret erhverv, selv om intet billede er mere frit end båden, der staevner ud på det åbne hav uden hegn og motorveje.

Der er først og fremmest kvoterne, som de slås om i EU, på Christiansborg – og skipperne imellem. Graensen for, hvor meget der må fiskes af den enkelte slags fisk – og af den enkelte kutter.

Og så er der alle de mennesker, der skal tjene på fiskernes arbejde. Et kursus i mervaerdi og udbud og efterspørgsel. Det, der mangedobler prisen på fisken, fra det øjeblik den er vredet ud af garnet, og til den ligger i sirligt skårne stykker hos fiskehandleren.

TAXAMANDEN ER

så madglad, at det kan ses på min fyldige krop. Jeg vil hellere tale opskrifter på torsk og så høre, hvordan de egentlig klarer sig med maden derude på havet, mens de arbejder i døgndrift.

– Det klarer vi. Det er mig, der er kokken, smiler han.

– Men det kan du vel ikke bruge al tiden på?

– Jeg er kok, og så er det mig, der er skipper, svarer han med det anstrøg af både beskedenhed og stolthed, fiskere mestre i. er

HAN FORTAELLER HISTORIEN

om den sjaellandske fisker, der pludselig blev skipper på vestkysten. Dybest set en tragisk beretning.

– Jeg fiskede med min bror, skipperen, i mange år. En dag ringede de til mig på en fridag. Han var død! Endnu ikke 60 år, men faeldet af det hårde arbejde. Han faldt død om på daekket. De kaempede for at få liv i ham, men et hjertestop tog livet af ham. Jeg har brugt måneder på at spørge mig selv, hvorfor fa’en jeg ikke var med på togtet. Kunne nok ikke have reddet ham. Ville bare så gerne have vaeret der. Det var jo min bror!

Det var det hårdeste slag i lillebroderens liv. – Jeg valgte at overtage ’Den Bredrøvede’.

Stålkutteren med den buttede agterstavn.

NU ER DET ALTSÅ

lillebror, der er kaptajn og kok på skibet med fem-mands besaetning, eget isvaerk til nedkøling af fisken, indtil de er i havn. Han fisker med garn – lange kaeder af fiskenet, der flyder eller saettes på bunden og med forskellige maskestørrelser, der fanger den fisk, der må fanges – og lader mindre fisk svømme igennem.

Han har holdt jul med kaeresten fra det vestjyske. Nu er der tid til at taenke og slappe af over et par bajere. Han arvede broderens skib – men nu skal der hentes penge til arveafgift og vedligeholdelse.

– Hvor laenge bliver du ved, spørger jeg fiskeren med det haerdede ansigt og den senede krop.

Han er først i 50’erne.

Han smiler som knaegten i en drengebog.

– Så laenge ’Den Bredrøvede’ kan holde til det.

God morgen, Danmark – isaer til jer, der slås for

Mest af alt han min barndoms fiskere hjemme på klippeøen

ligner

Jeg fiskede med min bror, skipperen, i mange år. En dag ringede de til mig på en fridag. Han var død!

Nu er der tid at taenke og slappe af over par bajere

til

et

føden på havet.