Novelle om omskaering strider mod børnekonventionen
Højlydte diskussioner for og imod Özlem Cekics novelle for børn
Undervisningsminister Merete Riisager hverken kan eller vil blande sig i, at kollegerne i Udenrigsministeriet via Danida har givet 1,8 mio. kr. til Laeseraketten – et projekt, der skal ud til ca. op imod 178.000 skolebørn, og som indeholder en novelle om omskaering, skrevet af Özlem Cekic.
Dansk Folkepartis Liselott Blixt ønsker novellen, der er udgivet af Oxfam Ibis, trukket tilbage, mens formanden for organisationen Intact Danmark, der kaemper mod omskaering, Lena Nyhus, nøjes med at kalde bogen unuanceret og erklaerer, at den er i strid med børnekonventionen.
Det omskårne barn heler ikke op igen
De radikale kalder sammen med blandt andet skoleledernes formand – ifølge Özlem Cekic – novellen balanceret, men uanset hvilket hold, man tilhører, er det Heidi Brehm Garth-Grüner fra Oxfam Ibis’ opfattelse, at novellen ikke er udgivet for at skabe debat, men for at give forklaringer til børnene.
– Jeg er rystet over, at en børnehistorie kan skabe så meget opstandelse. Den er
Tegning til ’Ayse får en lillebror’.
skrevet for at åbne op for en debat. Naesten alle muslimske og jødiske drenge, der går i folkeskolen, er omskåret. Både Hasan og Jair, der står under brusebadet, ved godt, de ser anderledes ud end andre, forklarer Özlem Cekic.
Kritikerne haefter sig ved, at Cekic sidestiller omskaering af drengebørn med den kristne Dåben. religiøse
Religiøs tradition
tradition: Novellen har titlen ’Ayse får en lillebror’.
Özlem Cekic har skrevet flere historier om Ayse, så denne er bare én i raekken.
I den nye novelle sidder to veninder og en kvindelig laerer og taler om omskaering i forbindelse med Ayses nye lillebror, Isak:
’Er det en navnefest?' spørger klasselaereren Ingrid. ’Nej, det er en omskaeringsfest. Isaks tissemand skal omskaeres, fordi han er muslim. Han vil få så mange gaver,’ siger Ayse glad. ’Hvorfor skal hans tissemand skaeres?’ spørger Anne forskraekket. ’Lad os snakke om drengeomskaering,’ siger Ingrid. ’I rigtig mange lande bliver drenge omskåret. Det betyder, at tissemandens forhud bliver skåret vaek. Forhuden er det yderste hud på tissemanden. Det er et symbol på, at drenge er muslimer eller jøder.’ ’Er det ligesom kristne, der skal døbes?’ spørger Anne. ’Ja. Både omskaering og dåb er en religiøs tradition.’
Kan ikke gøres om
Lena Nyhus synes det er fint, at man i skolerne har snakke om bl.a. omskaering, men hun mener ikke, at en novelle som Cekics kan stå alene.
– Historien er som sådan harmløs nok, men den bør laeses sammen med tekster, som redegør for kritikken af omskaering, mener hun.
– De mange, som kontakter os, fordi de måske er vrede over deres egen omskaering, skal ikke opleve, at den amputering af deres krop, som de selv føler er forkert, skal bagatelliseres og sidestilles med en gang vandpjaskeri
Omskaering bør aldrig bagatelliseres, mener Lena Nyhus.
i forbindelse med dåben. Det omskårne barn heler ikke op igen. Det kan ikke gøres om, hvis en dreng ikke ønsker at vise sit tilhørsforhold til en religion på den måde. Derfor er det i strid med børnekonventionen. Der er tale om en religiøs maerkning, og det er kraenkende, siger Lena Nyhus.
Hun tilføjer, at hun ser novellen som et useriøst partsindlaeg.
Anti-islamister
Til det siger Özlem Cekic:
– Jeg skriver, at både omskaering og dåb er en religiøs tradition, men at den ene får vand i hovedet og den anden får skåret noget af sin forhud af. Det vil vaere fladpandet af mig at sammenligne handlinger, som er anderledes. Kritikerne slår bare automatpiloten til, fordi der er tale om omskaering. Det er ikke en ph.d-afhandling., men en børnefortaelling, og den glorificerer ikke drengeomskaering.
– Den forklarer, at mange drenge bliver omskåret og hvorfor, så børnene har et udgangspunkt for at tale omskaering. På den ene side har vi folk, der siger, at det er lemlaestelse, og på den anden side råber nogen antisemitisme og islamofobi. Midt i alt det har du børnene. Det er dem, jeg har skrevet historien til.
I novellen kan man laese: ’Både omskaering og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens i den anden skal drengene have skåret noget af deres forhud af,’ siger Ingrid.
– Ingen af disse drenge kan få deres forhud sat på igen, hvis de som voksne ville ønske det - derfor bør kritikken af omskaeringer - både den medicinske og den etiske følge med, når børnene praesenteres for historien, siger Lena Nyhus.
Produktionen af bogen har intet med Undervisningsministeriet at gøre. Ministeren skal ikke blåstemple undervisningsmateriale. De valg traeffer skolelederen og skolebestyrelserne, oplyser ministeriet.